flagel
er et bevægelsesorgan hos fx sædceller og flagellater. Læs mere i Den Store Danske cilier
er et bevægelsesorgan hos fx sædceller og flagellater. Læs mere i Den Store Danske cilier
flagel, se cilier. Aktinfilamenter er ca. 7 nm tykke, bøjelige filamenter, dannet ved sammenkobling af mange enheder af proteinet aktin. I mange celler findes tætliggende aktinfilamenter lige under plasmamembranen, hvor de i samspil med forskellige andre proteiner påvirker celleoverfladens form
flagel er så afvigende, at gruppen må anses for meget isoleret, og dens nærmeste slægtninge er formentlig ciliater. Dinoflagellater er vidt udbredte i salt- og ferskvand og findes fortrinsvis i plankton. De fleste dinoflagellater er encellede, 10-100 μm store
flagel (fimrehår), som gnathostomuliderne bruger til at bevæge sig fremad med; de kan også vende flagellernes slagretning, så dyret kan bakke. De lever af bakterier og svampe, som findes på sandskornene. De fleste gnathostomulider er hermafroditter. Selvom man ikke har
flagel på den ene side. Omkring flagellens basis findes en krave af tynde, parallelle, tætstillede celleudløbere, mikrovilli. Choanocytternes flageller driver en vandstrøm gennem svampen. Strømmen går gennem ostierne ind over hele svampens ydre overflade, gennem de indførende kanaler til fimrekamrene
sat sig fast via stilken, slipper den ikke igen. Formering sker ved, at en ny bakteriecelle vokser ud fra polen fjernest fra stilken. Dattercellen bærer en flagel, så den efter celledeling kan svømme bort; senere erstattes flagellen af en stilk.
Svingtråd, flagel, trådformet bevægeorgan hos fx flagellater, visse alger (bl.a. bevægelige kønsceller hos brunalger) og koglepalmers hanlige kønsceller; bygget over samme grundplan som cilier. Bakteriers piskesvingtråde (flageller) har en helt anden opbygning.
flagel), hvormed sædcellen svømmer. Det første, let fortykkede stykke af halen, mellemstykket, er omviklet med mitokondrier, som ved produktion af energimolekylet ATP leverer energien til sædcellens bevægelse. Detailudformningen af sædcellens hoved og hale varierer stærkt mellem forskellige dyregrupper og -arter
(Naturen i Danmark)
flagel omkring cellen og en længdefure, hvor der også ligger en flagel, som stikker bagud. Flagellerne sikrer cellen en betydelig bevægelighed, som betyder, at den ikke synker ned. Furealgerne er effektive til at vandre op og ned i vandmasserne og
(Naturen i Danmark)
flagel) og nogle svampelignende organismer. I dag ved man, at kun ciliaterne udgør en naturlig gruppe. De øvrige repræsenterer hver især en række selvstændige udviklingslinjer. Nogle af protisterne og protistgrupperne findes som allerede nævnt også i de frie vandmasser og