flamske skole
Flamske skole, se fransk-nederlandske tradition.
Flamske skole, se fransk-nederlandske tradition.
skole for denne periode. Den anden og tredje nederlandske skole slås af nogle sammen under betegnelsen den flamske skole eller den fransk-flamske skole. Bedre end dette virvar af geografiske betegnelser er det at sammenfatte hele periodens musik under betegnelsen
flamske skole; Sint Baafs-klostret (grdl. i 600-t.) rummer skulptur- og arkitekturmuseum, og Bijlokeklostret fra 1200-t. arkæologiske og historiske samlinger. Byen har desuden flere middelalderlige beginerstiftelser. Historie Gent opstod som handelsplads ved vejen mellem Brugge og Köln. Fra
skoler i Belgien har ofte udgangspunkt i de tilsvarende franske, men er stærkt afvigende. I 1830'erne sattes kræfterne ind på at skabe en romantisk nationallitteratur med emner fra de belgiske Nederlandes glorværdige fortid og samtidens industrielle mirakler (Théodore Weustenraad). Interessante var André Van Hasselts forsøg på at overføre germansk
flamsk komponist, fra 1527 til sin død maestro di capella ved Markuskirken i Venedig. Som en af tidens vigtigste komponister og lærere skrev Adrian Willaert især kirkemusik, bl.a. motetter og vespersalmer, hvori han indførte den flerkorede teknik, der blev et kendetegn for den venetianske skole
skole og et værksted for danseteater) satte en udvikling i gang, som i 1980'erne og 1990'erne har båret frugt med moderne belgiske koreografer som Anne Teresa de Keersmaeker, performancekunstneren Jan Fabre og Wim Vandekeybus og hans Ultima Vez samt Alain Platel og hans flamske
flamsk kobberstikker. Lucas Vorsterman var en af de betydeligste reproduktionsgrafikere, der arbejdede for Rubens i Antwerpen, og han udviklede en teknik, der i sin stoflige rigdom overgik alle andre samtidiges. 1624-30 virkede han i England; derefter reproducerede han tegninger og malerier af bl.a. van Dyck og dannede i kraft
flamske vævere, og befolkningstallet voksede fra 9000 indbyggere i 1660 til 130.000 i 1750 og 372.000 i 1841. I 1700-tallet blev der anlagt nye kvarterer med boliger og offentlige bygninger, og byen blev et angloirsk kulturcentrum, bl.a. omkring Trinity College (grdl. 1592) og forfatteren Jonathan Swift. Dublin blev imidlertid
flamsk kunst. Belgisk arkitektur var i begyndelsen af 1800-t. under indflydelse af fransk nyklassicisme, men omkring 1830 brød en historicistisk strømning igennem. Til religiøse bygninger fandt man et passende udtryk i det romanske og gotiske formsprog, mens man til offentlige bygninger foretrak renæssance eller barok. Denne eklektiske historicisme, repræsenteret
skoler samt en gartneriforsøgsstation. Efter en omhyggelig genopbygning efter 2. Verdenskrig er Kassel blevet et industrielt centrum. I byen fremstilles jernbanemateriel, biler, tekstilvarer, farver og glas samt optiske, elektroniske og finmekaniske instrumenter; desuden produceres maskiner til næringsmiddel- og træindustri samt til kemisk industri. Historie Kassel nævnes første gang i