flercellede dyr
Flercellede dyr, se dyr.
Flercellede dyr, se dyr.
Dyr karakteriseres formelt ved at være flercellede, oftest bevægelige organismer som udvikles fra en blastula. Dyreriget, Animalia, omfatter således de flercellede dyr, mens de encellede dyr henføres til Protista (protister). For at kunne opbygge et flercellet legeme og opretholde en
dyrene. Siden antikken har zoologien beskæftiget sig med alle dyr og med alle aspekter af deres struktur og livsytringer. Imidlertid er opfattelsen af dyrerigets afgrænsning nu gået i retning af en indsnævring, hvor kun de flercellede dyr regnes til dyreriget
flercellede dyr. Pinacocytterne ligner epithelceller hos andre dyr, men er specielle ved at mangle basalmembran og ved at kunne optage partikler (fagocytere) fra forbistrømmende vand. En særlig variant er porocytterne, som er rørformede og kontraktile. De ligger omkring ostierne og
flercellede dyr styres den overordnede organisering under fosterudviklingen af et sæt af gener, de såkaldte Hox-gener, der udviser så stor lighed på tværs af hele dyreriget, at de formentlig nedstammer fra en fælles stamform til samtlige flercellede dyr. På
flercellede dyr udvikler et nervesystem. Hos de mest primitive dyr er det opbygget som et simpelt netværk uden centre for overordnet styring, men allerede hos fladormene opstår omkring dyrets forende en samling af nerveceller, et ganglion, hvorfra nerveimpulser sendes på
flercellede dyrs opståen for ca. 600 mio. år siden har livet på Jorden mindst fem gange været udsat for masseuddøen. De største foregik dels på overgangen mellem Perm og Trias for ca. 245 mio. år siden, da mere end 90% af
Metazo, (af gr. meta- + zoon levende væsen, dyr), flercellet dyr; det modsatte af protozo.
flercellede organismer, også planter, vokser zygoten op til et diploidt individ. Dyr Hos flercellede dyr er et generationsskifte mere sporadisk forekommende, men dog karakteristisk for større systematiske grupper. Man skelner mellem to typer: metagenese og heterogoni. Ved førstnævnte forplanter den
dyrene (de flercellede dyr plus encellede organismer, som traditionelt har været behandlet under disse regler, såsom ciliater og kraveflagellater) tager navngivningen udgangspunkt i Linnés Systema Naturae, 10. udgave (1758), som er den ældste oversigt over dyreriget med binær nomenklatur. Zoologiske