flos
Flos er et latinsk ord for blomst.
Flos er et latinsk ord for blomst.
flos, Blomsten er hos planter det skud, som er specialiseret til at tjene forplantningen. Blomsten afslutter stænglens vækst, idet vækstpunktet opbruges ved anlæggelsen af blomsten. Traditionelt har blomsten og de indbyrdes relationer mellem blomstens dele stor betydning for bedømmelsen af
er en op til ca. 50 cm høj, flerårig urt i nellikefamilien. Den har en roset af smalle. helrandede grundblade. Herfra strækker stænglerne sig op med lancetformede, parvis modsatstillede blade. Trævlekrone kendes lettest på de lyserøde til rødviolette blomster med
flos-aquae danner ofte vandblomst i forurenede søer. Visse stammer er giftige og har forårsaget dødsfald hos pattedyr, fugle og fisk — også i Danmark. Andre arter findes på fugtig jord i troperne, bl.a. på rismarker, hvor heterocyternes kvælstofbinding forøger høstudbyttet
flos-aquae danner ofte vandblomst i forurenede søer, men findes også i brakvand. Visse stammer danner toksiner, bl.a. det fra dinoflagellater kendte saxitoksin; de er dødeligt giftige for pattedyr og fugle. Badning i søvand med vandblomst af Aphanizomenon kan give
flos- og fladvævede tæpper i enkle geometriske mønstre og stramme kompositioner med motiver inspireret af naturen. Hun brugte gerne færøuld i naturfarver, senere suppleret med rødt og blåt. I samarbejdet med sin mand var hun med til at udvikle sin
Effilure, (af fr. effilure flos), udtrevling; det udtrevlede.
Effleurere, (af fr. effleurer, af fleur blomst, overflade, af lat. flos blomst), strejfe; omtale flygtigt.
Efflorescere, (af lat. efflorescere, af ex- + florescere, af flos blomst), blomstre frem; slå ud på huden.
flos-cuculi). Mange fugle, padder og sommerfugle er knyttet til enge. Enge er opstået af naturlige vådområder ved lang tids brug til høslæt og græsning. Enge findes ved søer og vandløb, ved stranden og på våde steder i skove. Enge