fluesvampe
er en stor slægt af bladhatte i fluesvampfamilien med ca. 25 danske arter. De er karakteriseret ved deres hvide, frie lameller og universalsvøb, der er en tynd membran, som helt omslutter den unge svamp, så den ligner et æg. Når
er en stor slægt af bladhatte i fluesvampfamilien med ca. 25 danske arter. De er karakteriseret ved deres hvide, frie lameller og universalsvøb, der er en tynd membran, som helt omslutter den unge svamp, så den ligner et æg. Når
den på næringsrig jordbund i løvskove, hvor den danner mykorrhiza med bl.a. eg og bøg. Den kan dog også optræde i parker og haver. Grøn fluesvamp er mest talrig i august-september. Læs mere i Den Store Danske fluesvampe svampeforgiftning
på stokken. Lugten bliver med alderen vammelt sirupsagtig. Den er ret almindelig og vokser under løv- og nåletræer på især næringsfattig morbund og tørvebund. Snehvid fluesvamp ses fra august til oktober. Læs mere i Den Store Danske fluesvampe svampe svampeforgiftning.
fluesvamp (Amanita phalloides) og snehvid fluesvamp (A. virosa), mens rød fluesvamp (A. muscaria), panterfluesvamp (A. pantherina) og stenmorkel (Gyromitra esculenta) som regel giver mindre alvorlige forgiftninger. Efter indtagelse af blot en enkelt grøn eller snehvid fluesvamp kommer der ca. 12 timer
fluesvampe og rørhatte. Hatten kan have mange forskellige udformninger, men typisk er den mere eller mindre hvælvet og tjener til at beskytte lamellerne mod sol og regn. Størrelsen varierer fra ca. 1 mm til ca. 50 cm; typisk 1-10 cm
fluesvampe. Den glatte hat er 4-10 cm bred, halvkugleformet til udbredt og ofte med kamfuret rand. Den er klæbrig, læderbrun til gråbrun og har hvide rester af fællessvøb. Lamellerne er fri, middelbrede, ret tætte og hvide. Stokken er 7-10 cm
fluesvamp (Amanita phalloides og A. virosa). Det er små, ringformede peptider, der virker som enzymgifte. De hæmmer cellernes RNA-syntese, især i tarm, lever og nyrer. Behandlingen er vanskelig, da tegn på forgiftning først optræder 6-8 timer efter indtagelsen
fluesvampe og champignoner, samt kantareller og poresvampe; i Danmark kendes 2.500-3.000 arter, på verdensplan ca. 30.000 arter. Livscyklus Basidiesvampes livscyklus er kendetegnet ved en lang periode med mycelievækst, hvor cellerne hver har to haploide kerner (se haploid og celledeling
betaxanthiner) i stedet for som normalt farveløse. Det er betalainer, der giver fx kaktusblomster og -frugter samt rødbede farve, og de oplagres som regel i plantecellens vakuole. Betalainer forekommer i nellikeordenen (Caryophyllales), men findes også i svampe, fx rød fluesvamp.
fluesvamp. De letteste tilfælde er forbigående og medfører ingen symptomer, men beskadigelsen af levercellerne kan konstateres som en forhøjelse af leverenzymerne i blodet og som synlige forandringer ved vævsundersøgelse (biopsi). De sværere tilfælde medfører gulsot og kan føre til akut