fluoren
Fluoren, C13H10, farveløse krystaller med smeltepunkt 115 °C og kogepunkt 298 °C. Fluoren forekommer i stenkulstjære, hvorfra det udvindes, og anvendes til fremstilling af lægemidler og skadedyrsbekæmpelsesmidler.
Fluoren, C13H10, farveløse krystaller med smeltepunkt 115 °C og kogepunkt 298 °C. Fluoren forekommer i stenkulstjære, hvorfra det udvindes, og anvendes til fremstilling af lægemidler og skadedyrsbekæmpelsesmidler.
fluor, mens guld og platin brænder i en fluoratmosfære ved opvarmning. Fluor kan opbevares i beholdere af stål eller visse andre metaller, idet den første reaktion med fluor danner et beskyttende lag mod videre reaktion. Fluor kan ikke fremstilles ved
fluor, klor, brom, jod og astat. Stofferne har mange fællestræk, hvad deres kemiske egenskaber angår. De fire første forekommer i naturen dog kun i kemisk bundet tilstand. Astat kendes især fra kerneomdannelsesprocesser. Halogener, især fluor og klor, er stærkt elektronegative
fluor, hvorved der opnås en afkalkningshæmmende effekt. Ved brug af fluortandpasta opnår man både, at bakterierne fjernes under børstning, og at fluor forøger emaljens modstand mod den allerede dannede syre. I nogen tid efter en tandbørstning vil fluorkoncentrationen i mundhulen
fluor kan udvindes som biprodukt. Mineproduktion af råfosfat (i 1000 t) land 2006 2013 Algeriet 1500 Australien 2050 2600 Brasilien 5500 6000 Canada 400 Egypten 2740 6500 Indien 1270 Irak 250 Israel 3000 3500 Jordan 6400 5400 Kasakhstan 1600 Kina
fluor. I 1886 lykkedes det ham at fremstille gassen fluor (egl. difluor, F2) ved elektrolyse af en opløsning af kaliumfluorid i hydrogenfluorid. Han opfandt en elektrisk bueovn og kunne nu udføre kemiske forsøg ved 3500 °C. Herved fremstillede han rubin
fluor, klor, brom og jod, aftager med stigende atomnummer af halogenerne. Det er således ikke lykkedes at fremstille svovl-jod-forbindelser. Svovl har formelt oxidationstrin +1 i forbindelser af typen S2X2, hvor X kan være fluor, klor eller brom. Med
fluor, klor, brom eller jod. De er alle let smeltelige krystallinske stoffer, der let reagerer med vand. Antimon(III)klorid, SbCl3, kaldet antimonsmør, fremstilles ud fra spydglans ved reaktion med saltsyre. Antimon(V) danner med fluor og klor halogenforbindelserne SbF5
fluor, F, klor, Cl, brom, Br, jod, I. Bly(II)fluorid, PbF2, kan med fluor oxideres til bly(IV)fluorid, PbF4, der er et hvidt, krystallinsk stof; bly(IV)klorid, PbCl4 er en væske (smp. —15 °C). Begge forbindelser reagerer
fluor, F, klor, Cl, brom, Br og jod, I. Der findes dels forbindelser af typen CX4, hvor X er et af halogenerne, fx tetraklormethan, CCl4, der anvendes som opløsningsmiddel, dels blandede forbindelser som fx CF2Cl2, der under handelsnavnet freon (her