fluorid
Fluorid, (af lat. fluor + -id), salt af fluorbrinte, især om natriumfluorid.
Fluorid, (af lat. fluor + -id), salt af fluorbrinte, især om natriumfluorid.
fluorider, idet det anvendes til adskillelse af uranisotoperne 235U og 238U. Fluorider er generelt giftige, men da fluorid i små mængder synes at beskytte tandemalje mod caries, tilsættes små mængder dinatriumfluorofosfat, Na2PO3F, til mange tandpastaprodukter. Fluor danner også mange forbindelser
fluorids virkningsmåde nu ændret, og anvendelse af fluortabletter er forladt herhjemme. Vigtigst synes det at være, at der er en vis koncentration af fluorid i det fugtige miljø omkring den færdigdannede tand. Fluorid fra fx tandpasta forhindrer den opløsning og
fluorid, MnF2, er tungtopløseligt som mange andre fluorider af typen MeF2, hvor Me fx kan være magnesium, jern, nikkel eller zink. Oxidationstrin +3 er mest stabilt i krystallinske forbindelser. Typiske eksempler er det rubinrøde mangan(III)fluorid, MnF3∙2H2O, og
fluoridet kryolit og sulfatet alunit. Geokemi Aluminium er et lithofilt grundstof, det vil sige at det er koncentreret i jordskorpen, hvor det indgår som en hovedbestanddel af mange mineraler. Aluminium udgør ca. otte procent af jordskorpens vægt. I jordskorpens magmamorfe
fluorid, AsF3 og arsen(III)klorid, AsCl3, væsker, mens arsen(III)bromid, AsBr3 og arsen(III)jodid, AsI3, er krystallinske. Der findes kun én velkarakteriseret arsen(V)-halogenforbindelse, nemlig arsen(V)fluorid, AsF5, der er en farveløs luftart. Oxygenforbindelser Med
fluorid med magnesium eller ved elektrolyse af smeltet beryllium(II)fluorid. Berylliums egenskaber egenskaber Nummer 4 Atomtegn Be Navn beryllium Relativ atommasse 9,0122 Densitet 1,859 g/cm3 (20 °C) Smeltepunkt 1278 °C Kogepunkt 2970 °C Opdagelse 1798 (L.N. Vauquelin
fluorid, PbF2, kan med fluor oxideres til bly(IV)fluorid, PbF4, der er et hvidt, krystallinsk stof; bly(IV)klorid, PbCl4 er en væske (smp. —15 °C). Begge forbindelser reagerer meget let med luftens indhold af vanddamp. De øvrige halogener
fluorid ved reduktion med kalium. Teknisk fremstilling og anvendelse Plutonium (239Pu) dannes i reaktorer ved neutronindfangning i 238U-kerner og efterfølgende betahenfald. Ved langtidsbestråling af uranbrændsel i kernekraftreaktorer vil der yderligere ved neutronindfangninger produceres 240Pu, 241Pu og 242Pu. De nævnte
Debierne i Marie Curies laboratorium, samt — uafhængigt heraf — af den tyske kemiker F.O. Giesel i 1902. De fandt begge isotopen 227Ac i uranmineraler. Metallisk actinium blev første gang fremstillet i 1955 ved reduktion af actinium(III)fluorid, AcF3, med lithium.