flusspat
Flusspat, det vigtigste fluormineral, se fluorit.
Flusspat, det vigtigste fluormineral, se fluorit.
krystalform, dels i flammefarve. De frie metaller natrium og kalium blev fremstillet af H. Davy i 1807. I 1768 foretog Marggraf den første kemiske undersøgelse af reaktionen mellem flusspat (CaF2) og svovlsyre; frit fluor fremstilledes af H. Moissan i 1886.
flusspat. Forbindelsen calciumklorid, CaCl2, der i vandfri tilstand kan opsuge store mængder vand, anvendes til tørring af stof, fx i en exsiccator. En anden vigtig calciumforbindelse er calciumnitrat, "kalksalpeter, norgesalpeter", Ca(NO3)2, der især anvendes som kunstgødning og fremstilles
flusspat (CaF2) og forklarede, at det var sammensat af kalkjord og en ny syre; han regnes derfor som opdager af fluor. Først i 1886 lykkedes det for H. Moissan at isolere selve grundstoffet. Scheele fremstillede ca. 1771 "ildluft" (oxygen) ved
opfundet omkring 1920 i USA og hurtigt udbredt til oparbejdning af sulfid- og carbonatmalme. Flotationsanlæg, bestående af mange kar, anvendtes 1962-90 af Kryolitselskabet Øresund A/S ved separeringen af kryolit fra ledsagemineralerne bly-, zink- og kobbersulfid, flusspat, jernspat og kvarts.
flusspat, CaF2. Dobbeltfluoridet natriumaluminiumfluorid, Na3AlF6, som mineral kaldet kryolit, blev tidligere brudt i store mængder ved Ivittuut i Grønland, hovedsagelig til brug ved fremstilling af aluminium; i dag anvendes syntetisk kryolit. Fluorider er salte af den farlige og giftige syre
flusspat, vigtigste fluormineral, der har stor økonomisk betydning som flusmiddel og til fremstilling af fluor og fluorforbindelser. Mineralet er farveløst med glasglans, men optræder ofte med stærke, varierende lånte farver: rød, blå, grøn, violet og brun. Hårdheden er 4, massefylden
flusspat) til malme eller boraks (tidligere især blyoxid) til keramiske glasurer. I forbindelse med lodning anvendes flusmidler primært for at holde emneoverfladen fri for oxidation. Flusmidlerne hertil findes i mange sammensætninger og udformninger, herunder pulver, pasta, gas og væske. Disse
ud over kryolit er siderit (jernspat), galena (blyglans) med et indhold af sølv på 0,7%, sphalerit (zinkblende), chalcopyrit (kobberkis), kvarts, topas og flusspat. Et antal sjældne mineraler er først beskrevet fra Ivittuut, fx bøggildit, bøgvadit, jarlit, kryolithionit og weberit.
massivet er et kompleks af ca. 300 mio. år gamle hercyniske granitter, der er trængt ind i et stærkt omdannet (højmetamorft) prækambrisk grundfjeld. Granitterne indeholder mineraliseringer af bl.a. tin og wolfram; desuden findes mineralerne flusspat og baryt samt lerbjergarten kaolin.