flydeblad
flydeblad sidder på bladoversiden for at have adgang til luften og for ikke at blive fyldt med vand. Et af de mest imponerende eksempler på flydeblade ses hos den kongelige vandlilje fra Amazonfloden. Flydebladet er rundt, op til 2 m
flydeblad sidder på bladoversiden for at have adgang til luften og for ikke at blive fyldt med vand. Et af de mest imponerende eksempler på flydeblade ses hos den kongelige vandlilje fra Amazonfloden. Flydebladet er rundt, op til 2 m
flydeblade. Hos Nuphar sagittifolia fra det sydøstlige USA er flydebladene nærmest pilformede. Hvis de vokser i stærkt strømmende vand, kan udviklingen af flydeblade udeblive. Åkander i Danmark I Danmark findes gul åkande (N. lutea) og liden åkande (N. pumila). Gul
flydeblade), bl.a. svømmende vandaks (rodfæstede) og andemad (fritsvømmende). Vandskudsplanter er langskudsplanter uden flydeblade, fx glinsende vandaks (rodfæstede) og blærerod (fritsvømmende). Grundskudsplanter er forsynet med en grundbladsroset og kan være permanent fæstnede til bunden, fx tvepibet lobelie og alm. strandbo, eller
flydeblade, som modtager langt mere lys end nedsænkede blade og kan optage CO2 direkte fra atmosfæren. Bladet er det planteorgan, som oftest udnyttes af planteædere. Blade kan være giftige eller indeholde stoffer, der gør dem svært fordøjelige og dermed uegnede
vandplanter med to slægter og ca. seks arter. Slægten Cabomba fra de atlantiske dele af Nordamerika har runde, helrandede flydeblade og fint fligede, nedsænkede blade. Blomsterne er tretallige og har frie frugtblade (karpeller); frugterne er små nødder. Se også dækfrøede.
vandplanter, fx tusindblad, hvor alle blade er udformet som gælleblade. Vandranunkel har to slags blade: nyreformede flydeblade på vandoverfladen og gælleblade under vandet. De opdelte blade har en stor overflade og øger dermed effektiviteten af stofudveksling mellem bladet og vandet.
Hydropote, (af hydro- og gr. -potes 'som drikker'), organ hos planter til optagelse af vand og næringssalte; findes især hos vandplanter og ses fx på undersiden af flydeblade.
flydeblade, særlig bemærkelsesværdigt hos den amerikanske Ludwigia sedioides, som kan forveksles med hornnød. Flere arter dyrkes som akvarieplanter, heriblandt den europæiske art, L. palustris, der mangler kronblade, samt de amerikanske arter L. glandulosa, L. inclinata og L. repens. Læs mere
er udskilt fra Polygonum, bl.a. omfattende vandpileurt (Persicaria amphibia), der optræder i to former, en i søer med nedsænket stængel og langstilkede, glatte flydeblade og en på fugtig jord med kortstilkede, hårede blade Læs mere i Den Store Danske skedeknæfamilien
flydeblade. De tætsiddende, vandafvisende, ofte grenede eller piskerisformede hår på bladoversiden holder planten på ret køl. Under vandet sidder fint grenede, blege gælleblade, mens rødder mangler. På gællebladene dannes stor- og småsporer i klaselignende stande af sporefrugter. Læs mere i