flyvehud
Flyvehud betegner en hudbræmme udspændt mellem krop, lemmer og evt. hale hos visse pattedyr. Denne muliggør aktiv flyvning hos flagermus og svæveflugt hos fx flyveegern.
Flyvehud betegner en hudbræmme udspændt mellem krop, lemmer og evt. hale hos visse pattedyr. Denne muliggør aktiv flyvning hos flagermus og svæveflugt hos fx flyveegern.
flyvehud. Tommelen er fri af flyvehuden og bærer en klo. Mange arter har tillige flyvehud mellem bagbenene og halen. Bagbenene er roterede i hoften, hvorved knæene peger bagud. Raffinerede forhold i vingens opbygning gør flagermusene til effektive og manøvredygtige flyvere
flyvehud mellem for- og bagben, fra ankel til hale og fra håndled til hals. Flyvehuden anvendes til glideflugt mellem træerne. Flyvehud mangler hos Zenkers skælhalemus (Z. insignis). Skælhaleegern er nataktive. Nogle arter er ret talrigt forekommende, men kendskabet til deres
flyvehud, der også når baglemmerne. Forskellige flyveformer Overordnet kan flyvning hos dyr inddeles i tre hovedformer: aktiv flyvning, hvor vingeslag genererer fremdrift og dermed opdrift, glideflyvning, hvor dyret bevæger sig fremad og passivt taber højde, og svæveflyvning, hvor opadgående luftstrømme
flyvehud er udspændt mellem kroppen og lemmerne, og især de stærkt forlængede forlemmer afstiver vingerne. Specielt i troperne er det en meget artsrig gruppe, som om natten er luftens herskere; småflagermusene orienterer sig og fanger bytte vha. ekkolokalisering. Kolde og
Flyvehuden er udspændt mellem kroppen, lemmerne og halen, hvor en sådan findes. Hos de forhistoriske flyveøgler var bærefladen ligeledes en hudfold, hvor armknoglerne og den stærkt forlængede fjerde finger udgjorde en kraftig forramme. Vinger på planter På frøene af visse