fodrem
Fodrem, fodtømmer, i en bindingsværksbygning det tømmer, som er lagt på fundamentet og bærer stolperne.
Fodrem, fodtømmer, i en bindingsværksbygning det tømmer, som er lagt på fundamentet og bærer stolperne.
fodrem og skråstivere. I andre egne af landet er anvendt forskellige træsorter, ofte importeret fyr i Vest- og Nordjylland, på Sjælland i simple konstruktioner med brede fag og uden fodrem og dokker. På landet udvikledes bindingsværket kun langsomt. Styrtrummet blev
fodrem, oven på syldstene. Syldsten er natursten, som gør at der ikke kan anbringes støjler til vidjefletning på dem. Desuden har specielt mange sjællandske landbindingsværkshuse heller ingen løsholter, dvs. tværgående tømmerstykker, mellem stolperne, men i stedet udvendige eller indvendige, evt
fodrem lagt på syldsten. De i dag kendte stavkirker er dels langhusbygninger med palisadevægge, dels basilikatyper med indvendige bærende søjler. Begge bygningsmåder blev anvendt i hele perioden ca. 1000-1400 i Nordskandinavien. I Danmark kendes stavkirker udelukkende fra arkæologiske udgravninger
(Trap Danmark)
fodrem, stolper, løsholter samt tætte dokker og ranker. Vinduerne er torammede og seksrudede, og i gavlen er en ældre, blåmalet fyldingsdør med overvindue. På østsiden er en kort udbygning i samme type bindingsværk, fire fag lang og fire fag bred
(Trap Danmark)
fodrem, der hviler på en høj sorttjæret sokkel af marksten. I nordgavlen ses ligeledes stormranker. Bindingsværket er sorttjæret og tavlen i okker. Taget er helvalmet, opskalket, rødt og teglhængt, og brydes kun af enkelte mindre jernvinduer. I rygningen er en
(Trap Danmark)
fodrem, fyldtømmer og kæmmet bjælkelag. Tavlene er vandskurede og står gule; tømmeret er brunt. Det oprindelige stråtag med tre tagskægskviste er i nyere tid erstattet med et tag af røde og sorte bølgeplader. Kvistene er samtidig nedtaget, men er bevaret
(Trap Danmark)
fodrem og en sokkel af syldsten. Bygningen afsluttes af et teglhængt, halvmalet tag, hvor der i rygningen er tre hvidtede skorstenspiber med sokkel og krave. I begge tagflader er en fabrikskvist over fem fag. Bindingsværket er sorttjæret og tavlene hvidkalkede
(Trap Danmark)
fodrem i konstruktionen. Stuehuset har dog over kælderen en fodrem, men de øvrige fag i stuehusets har syldstykker, der er tømmerstykker mellem stolperne og ikke under som en almindelig fodrem. Der er ikke mange bygninger bevaret med denne konstruktion, selvom
(Trap Danmark)
fodrem, stolper og skråbånd i hjørnefagene samt toprem. Den øvre etage har et let fremspring med enkelt profilerede bjælkeender og hvor udfyldningen i overgangsfoden er udført med en karnisformet række tegl. På gårdsiden er der opsat et knægtbåret vandbræt over