fok
Fok, et trekantet sejl umiddelbart foran den forreste mast på sejlbåde eller -skibe; i reglen med forkanten fæstet til et stag med øjer (løjerter) e.l., som kan glide op eller ned ad staget, når fokken skal sættes eller bjerges. På
Fok, et trekantet sejl umiddelbart foran den forreste mast på sejlbåde eller -skibe; i reglen med forkanten fæstet til et stag med øjer (løjerter) e.l., som kan glide op eller ned ad staget, når fokken skal sættes eller bjerges. På
Fokas var en byzantinsk adels- og kejserslægt fra Kappadokien i Lilleasien. Nikeforos 2. Fokas bemægtigede sig i 963 den byzantinske kejsertrone. Han blev ikke efterfulgt af et familiemedlem, men slægten fik igen betydning som generaler og admiraler i kejserriget Nikæa
Fokas, ca. 912-10.12.969, byzantinsk general og kejser fra 963. Nikeforos udmærkede sig i krigene mod araberne i midten af 900-t. I 963 satte han sig i besiddelse af kejsermagten og giftede sig med kejser Romanos 2.s enke
Østkirkens fire patriarker. Antiochia blev erobret adskillige gange af perserne, og i 637 blev byen en del af det arabiske kalifat. Den blev i 969 tilbageerobret af kejser Nikeforos 2. Fokas og stod herefter under Det Byzantinske Rige indtil korsfarertiden.
fok og med årer som hjælpefremdriftsmiddel. Skrogformen ligner meget chebecens og har en vis lighed med Middelhavets galejer. Feluken har lille dybgang og er dermed egnet til kystfart. Den formodes udviklet i de nordafrikanske kyststater og er mest brugt af
fok. En flying jib sættes forrest og højere end de andre forsejl på stag foran den forreste mast, men kan på mindre sejlfartøjer sættes "flyvende", dvs. ikke fæstet til et stag, men udspændt mellem to faste punkter, oftest mastetoppen og
Fokkemasten er den forreste faste mast på et skib; se fok.
Fokomeli, (af gr., egl. sælhundelemmer, af foke sæl + melos lem), medfødt misdannelse, hvor hænder og fødder udspringer direkte fra kroppen, idet arme og ben mangler.
Fokas. Fra omkring 400 e.v.t. begyndte Forum at lide under forfald og blev lidt efter lidt lagt i ruiner pga. krigshandlinger, storbrande og jordskælv. Ruinerne fra antikken forsvandt gradvis i takt med, at jordsmonnet voksede, ligesom der i middelalderen og
Fokas, i en meget vanskelig situation, mens slaverne og avarerne invaderede riget på Balkan, og det blev truet østfra af perserne. Disse erobrede i løbet af 610'erne Syrien, Palæstina og Egypten. Herakleios sluttede 619 våbenstilstand med avarerne, hvorved det