forblænder
Forblænder, skalmursten, blændsten, ganske flade, hårdtbrændte mursten, under 2 cm tykke, der bruges til skalmuring af facader, som ønskes mere ensartede eller for at tilsløre andre byggematerialer, fx beton eller gasbeton.
Forblænder, skalmursten, blændsten, ganske flade, hårdtbrændte mursten, under 2 cm tykke, der bruges til skalmuring af facader, som ønskes mere ensartede eller for at tilsløre andre byggematerialer, fx beton eller gasbeton.
forblænde beskueren. Dette gjaldt både for kultgenstande, der gemtes væk eller destrueredes efter brug, fx masker og skulpturer af træ fra forfaderkulter som malanggan på New Ireland og mandsselskaber i Sepik, Maprik og Vanuatu, og tillige for våben og redskaber
Skalmur, ikke-bærende mur, som opføres foran en bærende mur af et andet materiale eller af anden konstruktion, fx mursten (forblænder) uden på beton. Se også murværk.
forblænde, Ludvig Holberg skrev en satirisk epistel (nr. 193) herom. Digtningen blomstrede tidligere i århundredet i Lars Wivallius' lyriske lovprisning af natur og frihed og i Johannes Messenius' dramatik, men betegnelsen den svenske litteraturs fader er forbeholdt Georg Stiernhielm, skaberen
mellem mand og kvinde er et centralt tema, og begge køn er forblændede af illusioner, som afdækkes gennem den raffinerede fortælleteknik. På dansk i udvalget På en guldveranda (1987, da. 1989) og i antologien Festen ved den violette flod (1991).
forblænde og narre, tjener til at fremhæve kvindens magt. Når man siger, at en forsmået bejler "får kurven", kan udtrykket have sammenhæng med gamle frierskikke, der til dels er afspejlet i denne historie. Læs mere i Den Store Danske Romerriget
forblændede fremskridtsidéer, hvad hans sidste skrift Über den Begriff der Geschichte (1939, da. Historiefilosofiske Teser, 1973) vidner om. Walter Benjamins største manuskript er det ufuldendte værk om Paris i 1800-t. og Charles Baudelaire, Das Passagen-Werk, som han påbegyndte
(Danmarkshistorien)
forblændelser og Guds skjulte og uransagelige styrelse. Sikkerhedspolitik, økonomi og dynastiske interesser måtte indebære mange problemer og misforhold mellem ønske og mulighed, mellem idealer og interesser, som de også gør det ud fra andre forestillinger om, hvad der er styrende
(Nordisk Mytologi)
forblændelse") fortælles der kronologisk, så hele den nordiske kosmologi fremlægges. I den anden hoveddel, Skáldskaparmál ("Skjaldskabslæren"), kommer myterne i mere spredt fægtning, som eksemplifikation af en række kenninger (metaforer, ikke mindst af mytologisk art) i skjaldedigtningen. I begge dele citerer
(Nordisk Mytologi)
forblænde af de tre fortællere i Snorres ramme. Fortællingen minder om en anden Thorsfærd, den til jætten Geirrød. Der er paralleller til myten i en række eddadigte, og også Saxo har kendt den, men omformer den helt. Nogle forskere mener