forgæring
Forgæring, se fermentering.
Forgæring, se fermentering.
er de processer, hvorunder levende celler, især mikroorganismer, frigør kemisk energi fra sukkerarter eller andre organiske molekyler under iltfri (anaerobe) eller næsten iltfri betingelser. Hos anaerobe og fakultativt anaerobe mikroorganismer er fermenteringsprocesserne nødvendige for energiproduktionen, og det er ofte en
forgæring af gødning (gylle) og husholdningsaffald. Man kan også gøre alkohol til motorbrændstof på basis af sukkerrør. Skønsmæssigt 14 % (2014) af verdens energiforbrug dækkes af energi fra biomasse, hvilket er en stigning på næsten 50 % i løbet af 5 år
forgæringen; derved hæver dejen. Særlig vigtig er gluten, som fortrinsvis består af aminosyrerne gliadin og glutenin, men da der er forskel på hvedesorternes proteinsammensætning, og denne er arveligt betinget, er nogle sorter særligt egnede brødhvedesorter. Klima og dyrkningsforhold kan også
forgæring af ethanol med eddikesyrebakterier, anvendes i dag kun til fremstilling af eddike til madvarer. Ved tørdestillation af træ fås en træsyre, hvoraf der kan udvindes eddikesyre. I den kemiske industri fremstilles eddikesyre ved oxidation af acetaldehyd og butan, men
forgæringen, og gæringsmæsken destilleres i flere trin. Her indgår altså enhedsoperationerne formaling, varmeoverføring og destillation foruden gæringsprocessen, som kan kaldes for en enhedsproces. I dette tilfælde, som i de fleste andre produktionsprocesser i den kemiske industri, dominerer enhedsoperationerne plads- og
forgæring i vommen; kan forekomme, når drøvtyggere pludselig optager store mængder kulhydrat, især malet korn, grutning og sukkerroer. I blodet sker en syreophobning, acidose, og endvidere virker mælkesyren ætsende på vomslimhinden. Denne akutte grutforgiftning er ofte dødelig. Kronisk vomacidose ses
forgæring og forrådnelse skyldtes luftbårne mikroorganismer, antog Lister, at samme spredningsmåde kunne være årsag til de frygtede sårinfektioner, der ofte stødte til efter operationer med mulig blodforgiftning (sårfeber) og død til følge. Han offentliggjorde efter mange års eksperimenteren sin antiseptiske
forgæring i formaverne udnytter koes evne til at omsætte grovfoder og foderemner, som enmavede dyr ikke kan udnytte. Grovfoder Grovfoder bliver ofte dyrket på bedriften og udgør typisk 60 procent af koens foder. Resten af foderet er korn og kraftfoder
forgæringer er øget stærkt ved fremstillingen af mutanter med højere udbytte. Denne metode er dog efterhånden erstattet af målrettet gensplejsning (se genteknologi). Siden gensplejsning blev introduceret, har mikrobiologien udviklet sig stærkt, fx er den klassiske systematiske opdeling af bakterierne ændret