forladevåben
Forladevåben, skydevåben, der lades fra mundingen. Først føres drivladningen og derpå projektilet ind i våbnet. Ved affyring antændes drivladningen gennem fænghullet, en fin kanal, der fører ind til ladningen; se også håndskydevåben.
Forladevåben, skydevåben, der lades fra mundingen. Først føres drivladningen og derpå projektilet ind i våbnet. Ved affyring antændes drivladningen gennem fænghullet, en fin kanal, der fører ind til ladningen; se også håndskydevåben.
forladevåben, der fortrinsvis skød med massive støbejernskugler, egnede til bekæmpelse af "hårde mål", fx fæstningsværker. Indtil 1600-t. spillede artilleriet ingen afgørende rolle, men i takt med militariseringen af de europæiske stater, de mange indbyrdes krige og nye kampmåder vandt
Forladevåben, der var enerådende før fremkomsten af enhedspatronen i midten af 1800-t., har man historisk inddelt efter påtændingsmekanismens udformning. Den oprindelige metode til at affyre et håndskydevåben var at føre en brændende lunte ned i et fænghul i oversiden
stok, hvormed krudtladning og projektil føres ind i et forladevåben. Ladestokken blev oprindelig fremstillet i træ, fra ca. 1700 i jern. På geværer var den anbragt under piben, mens den til pistoler og karabiner ofte blev ført i et bandoler.
af forladevåben, bomber og fyrværkeri. Lunten fremstilledes tidligere af flettet blår, der efter at være blødt ud i kalklud blev kogt i en blanding af vand, potaske og salpeter. Efter tørring brændte lunten med en fast, spids glød uden aske.