forma
Forma er et latinsk ord for form eller skikkelse.
Forma er et latinsk ord for form eller skikkelse.
form, dvs. den bevirker, at legemet er levende. Sammensætningen form + materie (tingen) er forgængelig, men formen er uforanderlig. Den menneskelige bevidsthed kan erkende formen uden materien. Siden antikken er formbegrebet brugt både om en genstands ydre form — fx hos atomisterne
former der hidtil havde været dominerende på landjorden forsvandt, hvorved der blev plads til dinosaurerne. Måske udkonkurrerede dinosaurerne simpelthen de andre former. På kort tid opstod mange nye former, og de spredte sig hurtigt over hele Jorden. Den rottestore Marasuchus
form dog forbundet med bestemmerleddet den/det, fx den gamle Ole (kun i omtale), den store/største have, det store/største hus. Bøjningsendelsen -e udtrykker altså dels ental og bestemt form, dels flertal uden hensyn til bestemthed: gamle venner er i
form af metal. Den kolde form påfyldes pulverformet termoplast og sættes i langsom rotation om to akser samtidig. Under rotationen vil pulveret komme i berøring med hele formens indre overflade. Formen opvarmes nu udefra, normalt med varm luft, indtil alt
form af nedarvede træk og i form af gensidig påvirkning i løbet af den tid, hvor begge sprog blev brugt som jødisk litterært sprog. Samtidig er der en række karakteristiske forskelle (se nedenfor om de lydlige og grammatiske forhold). Inddeling
form, som er et spejlbillede af de tilsvarende L-former (se isomeri). Celler kan kun danne og udnytte L-formerne, så under stofskiftets tidlige evolution er der sket en udvælgelse af netop L-formen. Grunden er ikke kendt, og at
form for kvindelig videnskab har været (og stadig er) undertrykt. Argumenterne for en speciel kvindelig form for videnskab er dog ikke overbevisende. Videnskabsteori er en noget bredere betegnelse for videnskabsfilosofi, dvs. studiet af videnskabens metoder, normer og filosofiske forudsætninger samt
former for angst, alt efter hvorledes det syndige menneske forholder sig til synden og muligheden for frelsen. Den laveste form er "Aandløshedens Angest", dvs. den form for fortvivlelse, som er uvidende om, at den er fortvivlelse. Mennesket lever her, som
form som en aflang omdrejningsellipsoide er δR forskellen mellem kernens største (polære) og mindste (ækvatoriale) radius, mens R er kernens middelradius. Disse afvigelser fra den sfæriske form er således — trods alt — relativt små; dette er en følge af, at kernens