formale videnskaber
Formale videnskaber, fag, hvor begreberne er afgørende, fx matematik, filosofi, litteraturvidenskab, sprogvidenskab; det modsatte af realvidenskaber.
Formale videnskaber, fag, hvor begreberne er afgørende, fx matematik, filosofi, litteraturvidenskab, sprogvidenskab; det modsatte af realvidenskaber.
Realvidenskaber, videnskaber, der behandler objektivt eksisterende fænomener, fx naturvidenskaber, geografi, samfundsvidenskaber og historie; det modsatte af formale videnskaber.
filosoffen Aristoteles henholdsvis analysen af de formale regler for logiske følgeslutninger (syllogistikken) og undersøgelsen af betingelserne for videnskabelig erkendelse. Indgår ligeledes i Immanuel Kants filosofi som betegnelse for den del af logikken, der beskæftiger sig med erkendelsens gyldighed; se logik.
videnskab og pseudovidenskab, blot at en sådan skelnen i mange tilfælde er problematisk. Den fungerer ofte implicit, enten forskningspolitisk eller i videnskabsmændenes og offentlighedens bevidsthed. Klassifikation og inddeling af videnskaber Man skelner ofte mellem real- og formalvidenskaber, idet førstnævnte beskæftiger sig med den fysiske (sanselige) verden, mens formal
formale skabeloner, der har dannet grundlag for skiftende tiders musik, fx barform, liedform, sonateform, fuga, rondo og passacaglia. Musikkens funktion Uanset alle filosofiske og videnskabelige forsøg på at beskrive musikkens væsen og egenart står det klart, at den er i
Formal Logic (En afhandling om formel logik). Heri gav Jørgensen en historisk og systematisk redegørelse for den formelle (symbolske) logik og drøftede en række logisk-filosofiske problemer. I 1926 blev han professor i filosofi ved Københavns Universitet og udsendte samme år Filosofiske Forelæsninger som Indledning til videnskabelige
videnskabelig i strikt forstand. Endelig rummer Analytikken (ikke overs.) dels en samlet fremstilling af Aristoteles' "syllogistik" (aristotelisk logik), dels en fremstilling af hans videnskabsideal: Et strengt deduktivt system af nødvendigvis gyldige syllogismer, baseret på indlysende sande aksiomer. Det ideal forsøgte han imidlertid slet ikke at leve op til i sine
formale ontologi behandler endnu mere generelle spørgsmål som f.eks. forholdet mellem del og helhed (er en helhed blot summen af delene, eller har den egne, særlige egenskaber?). Det diskuteres ligeledes, hvorvidt virkeligheden dybest set består af enkeltting med bestemte egenskaber eller snarere af dynamiske processer (substans- versus procesontologi). Ontologi, sprog
formal-systematiske tilgange udformede han i Poetik I-II (1941-1945, mange senere udgaver) teorier om litterære værkers væsen og værdi, idet både æstetisk-psykologiske kategorier og grundmotiver giver principper for tilegnelse og analyse. Denne tilgang førtes med over i en særlig genreorienteret og dermed anderledes inddelt litteraturhistorie Danmarks Digtekunst
formalet kisel. Præparaterne sprøjtes stærkt fortyndet ud på markerne eller blandes i husdyrgødningen, før den komposteres. Bag biodynamisk jordbrug ligger et særligt natursyn, antroposofien, der er udviklet af den østrigske åndsforsker og filosof Rudolf Steiner. Ifølge antroposofien styres hele Universet foruden af de kendte fysiske kræfter også af kosmiske kræfter