formalvidenskab
Formalvidenskab, videnskab, der ikke omhandler empiriske kendsgerninger, men udelukkende formelle systemers indre sammenhæng. Eksempler er logik, matematik og dele af lingvistikken. Modsat realvidenskab.
Formalvidenskab, videnskab, der ikke omhandler empiriske kendsgerninger, men udelukkende formelle systemers indre sammenhæng. Eksempler er logik, matematik og dele af lingvistikken. Modsat realvidenskab.
formalvidenskab, hører ikke selv til naturvidenskaben, men er et vigtigt redskab for den. Flere teoretiske discipliner inden for naturvidenskab er tæt forbundet med matematikken, hvorfor man taler om de matematisk-naturvidenskabelige fag, og i praksis regnes matematik ofte som en
Realvidenskab er videnskab, der beskæftiger sig med det empirisk foreliggende; modsætningen hertil er formalvidenskab, fx matematik og geometri, der selv konstruerer sit indhold. Betegnelsen bruges overvejende om naturvidenskaberne. Læs mere i Den Store Danske videnskabsteori
formalvidenskaber som matematik og geometri indføres teoriers genstandsområde eller emne (tal, geometriske figurer e.l.) definitorisk, hvorimod realvidenskabernes genstandsområde er faktisk foreliggende kendsgerninger og forhold, hvis forekomst og forandring søges forklaret teoretisk. I mere løs betydning er en teori et sæt
formalvidenskaber, idet førstnævnte beskæftiger sig med den fysiske (sanselige) verden, mens formal- eller idealvidenskaber som logik, matematik og dele af lingvistikken handler om symboler og formelle systemer. Om end matematikkens begreber ikke er sanselige, kan de dog godt være virkelige