fosfider
Fosfider, (af fosfor og -id), forbindelser mellem et metal og fosfor, hvori fosfor har oxidationstrin −3, fx natriumfosfid, Na3P. Se fosfor (forbindelser).
Fosfider, (af fosfor og -id), forbindelser mellem et metal og fosfor, hvori fosfor har oxidationstrin −3, fx natriumfosfid, Na3P. Se fosfor (forbindelser).
fosfider, hvor fosfor er i oxidationstrinnet −3, fx lithiumfosfid, Li3P. Fosfan, PH3, tidligere kaldt fosfin, er en farveløs, giftig luftart, der kan fremstilles ved reaktion mellem alkaliske vandige opløsninger og fosfider. Fosfans molekyle danner en tresidet pyramide med fosforatomet som
fosfidet schreibersit ((Fe,Ni)3P), især i jernmeteoritter, og som mere end ti forskellige fosfater, bl.a. klorapatit (Ca5(PO4)3Cl). Det er karakteristisk, at meteoritternes mineraler er vandfri og ikke indeholder hydroxylgrupper. Ved meteorittens passage gennem atmosfæren smelter overfladen, og
fosfid og eutektikum), i snæver forstand det binære eutektikum mellem jern og jernfosfid, Fe3P, ved 10 vægtpct. fosfor og 1050 °C. I videre forstand det kun i støbejern forekommende ternære eutektikum ved 950 °C mellem jern, jernfosfid og cementit; dette
fosfid. De første halvlederlasere blev fremstillet i slutningen af 1960'erne. Halvlederlasere, der lyser i det infrarøde område, bruges til optisk kommunikation, mens halvlederlasere i den røde del af spektret anvendes i stort antal til cd-afspillere. Halvlederlasere med blåt
fosfid (GaInAsP) anvendes i halvlederlasere til fiberoptisk kommunikation. Der er to afgørende milepæle i halvlederteknologiens udvikling: opfindelsen af transistoren i 1948 og af integrerede kredse i 1959. Begge disse opfindelser er gjort i USA. Siden er udviklingen gået stærkt med
fosfid- og carbidindeslutninger. Le Châtelier og A. Martens udviklede i 1890'erne et omvendt mikroskop, der egnede sig til direkte observation af en polerprøve, det såkaldte slib. Dette blev det store gennembrud for metallografien, især da man kort efter lærte
fosfider, karbider, grafit) samt 1-2% metalstearat, der virker som smøremiddel. Presningen udføres i et formværktøj ved tryk på 300-700 MPa. Ved små emner anvendes excenterpresser, ved større hydrauliske presser. Når det pressede emne stødes ud af presseværktøjet, er