fosterdrab
Fosterdrab, ældre betegnelse for provokeret abort.
Fosterdrab, ældre betegnelse for provokeret abort.
Embryoktoni, (af gr. embryo- + ktonos drab), fosterdrab.
fosterdrab, dvs. provokeret abort; kvinden skulle halshugges, og hovedet sættes på en stage. Dødsstraf for disse forbrydelser blev først formelt afskaffet i 1866. Politisk indflydelse, offentlige embeder og næringsudøvelse Europæisk historie har været præget af, at offentlige embeder var forbeholdt
(Dansk Biografisk Leksikon)
fosterdrab ikke skulle behandles ved nævningedomstol; hun ønskede den beskyttelse der kunne ligge i at dommen blev afsagt i overensstemmelse med befolkningens umiddelbare retsopfattelse. Under retsopgøret efter besættelsen kritiserede hun kraftigt den svigtende kontrol med interneringerne, ligesom hun gik imod
(Dansk Biografisk Leksikon)
Fosterdrab, 1952 en bog Danmarks Nationaløkonomi og Udenrigspolitik gennem 20 Aar, der kritiserer reguleringssamfundet og tilslutningen til NATO. 1955 hævder han i pjecen 9. April -Ærens Dag eller Dommens Dag?, at Danmark aldrig vil forvinde at der ikke blev mobiliseret
(Dansk Biografisk Leksikon)
Fosterdrab, 1932, Folket og Retfærdigheden, 1943, Livet ligger i Fremtiden, 1945 og Nationale Spørgsmaal, 1946 drøftede han partiets ideologi og aktuelle spørgsmål. Sammen med N. Bredkjær m.fl. udgav han 1936 De store Landboreformer og Handelsfrihedens Tid. Den nationale tendens i
(Danmarkshistorien)
fosterdrab – et udtryk, som også Steincke brugte – var stærk ikke kun i borgerlige og kirkelige kredse, men også hos de radikale og langt ind i socialdemokraternes rækker. Stort set kun kommunisterne og kulturradikale som Poul Henningsen var tilhængere af fri
(Danmarkshistorien)
agiteret for børnebegrænsning og dermed for, hvad der dengang kaldtes fosterdrab. Vejviser Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Respekt for parikronen. Forrige afsnit er Madsen-Mygdal kåres Næste afsnit er Toldbeskyttelse?
(Danmarkshistorien)
fosterdrab”, og som i øvrigt tillige havde protesteret imod frigivelsen af billedpornografien året forinden. Det viste sig dog efterhånden, at Mødrehjælpens praksis var vidt forskellig i forskellige egne af landet, samtidig med at den udvidede adgang til abort på social
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
fosterdrab. Desuden var hun medlem af Mødrehjælpens fællesråd og fra 1934 af Retslægerådet. Arbejdsbyrden var stor. Ustandselig måtte hun rejse til møder i København med Sundhedsstyrelsen og ministerierne. I 1938 var hun ni gange i Indenrigsministeriet, og hun skrev dette