fotosfære
Fotosfære, (gr. foto- + sfære), lysende luftlag, der omgiver Solen.
Fotosfære, (gr. foto- + sfære), lysende luftlag, der omgiver Solen.
Fotosfæren, den synlige overflade af Solen. Fotosfæren udgøres af en tynd skal af ioniseret hydrogengas med en effektiv temperatur på ca. 5800 K. Opadtil begrænses fotosfæren af kromosfæren, der består af en meget fortyndet ioniseret hydrogengas, som ikke er synlig
fotosfæren. Over fotosfæren aftager temperaturen og når et minimum på ca. 4000 K i en højde af 500 km; i større højder vokser temperaturen igen, først gradvist i kromosfæren og siden meget hurtigt ved overgangen til koronaen, hvor temperaturen overstiger
fotosfæren, men under koronaen. Den består af stærkt fortyndet gas og plasma og er normalt ikke synlig. I modsætning til i de indre dele stiger temperaturen op gennem kromosfæren; på Solen fra et minimum på 4500 K et par hundrede
fotosfære. Granulationen opstår, fordi varmetransporten i Solens øvre lag er så stor, at den ikke kan foregå ved stråling alene, men også må ske ved konvektion. Derved stiger lommer af varm gas opad i fotosfæren, hvorefter gassen afkøles og synker
stjerneatmosfærer; han opdagede bl.a., at energien det sidste stykke fra Solens indre til dens fotosfære ikke transporteres som stråling, men ved konvektion, bl.a. på grund af ioniseringen af hydrogen umiddelbart under Solens overflade. Unsöld skrev flere standardlærebøger om stjerneatmosfærers fysik.
fotosfærer, novaer, supernovaer og supernovarester, dobbeltstjernesystemer samt pulsarer. Uden for Mælkevejssystemet ses røntgenstråling fra andre galakser, især fra aktive galaksekerner (fx kvasarer), og fra galaksehobe. For de mindre objekter er udsendelsen af røntgenstråling karakteriseret ved store tidslige variationer, som kan