fredningsnævn
Fredningsnævn, se fredning og Naturbeskyttelsesloven.
Fredningsnævn, se fredning og Naturbeskyttelsesloven.
Fredningsnævn og Natur- og Miljøklagenævn Der var tidligere nedsat et fredningsnævn for hvert amt; i dag (2013) er der i alt 13. Fredningsnævnene består af en formand, et af miljøministeren valgt medlem samt kommunalt udpegede medlemmer. Fredningsnævnets afgørelser om fredning
fredningsnævn, giver ejere af de berørte arealer krav på fuld erstatning. Fredning af statsejede arealer og af dele af søterritoriet gennemføres ved bekendtgørelse, som udstedes af miljøministeren. Beskyttede naturtyper betegnes også § 3-områder og omfatter søer, heder, moser, strandenge, strandsumpe
fredningsnævn. Ved fredning af naturskønne områder kunne Naturfredningsrådet desuden høres. Rådet blev ophævet ved Naturbeskyttelsesloven af 1992, hvor det blev erstattet af Naturbeskyttelsesrådet, der igen blev erstattet og videreført af vismandsinstitutionen Naturrådet, indtil også dette i 2002 blev nedlagt. Sagsområdet
fredningsnævn, mens andre fungerer som klageinstans, fx Miljøklagenævnet. Nævn er kollegiale organer, dvs. at de er sammensat af flere personer, og at deres afgørelser som udgangspunkt træffes ved afstemning. Nævn er endvidere uafhængige, dvs. at de ikke kan modtage tjenestebefalinger
fredningsnævns afgørelser og traf den endelige beslutning om ekspropriation i forbindelse med fredning. Fra 1940 havde nævnet ansvar for tinglysning af fredningsplaner, og fra 1959 skulle fredningsplaner godkendes af nævnet. Ved Naturbeskyttelseslovens vedtagelse i 1992 blev Overfredningsnævnet afløst af Naturklagenævnet
(Trap Danmark)
fredningsnævnet måtte ønske det, lægges ind under arealfredningen uden yderligere kompensation ud over det, der måtte komme på tale i tilfælde af driftsrestriktioner, som går ud over de i denne tinglysning opregnede. Hele Sotterup by, Sotterup matr. nr. 1030 og
(Trap Danmark)
Fredningsnævnets tiladelse. 11. Sept. 1946 er denne tekst tinglyst: Som afgrænsning af den i henhold til lov om Naturfredning af 7. Maj 1937 fredede Grene gl. Kirkegård fredlyses herved i medfør af samme lovs Art. 2. st. 1 pkt. 2. et
(Trap Danmark)
fredningsnævnet, såfremt sådanne forandringer er forenelige med de kulturhistoriske og landskabelige hensyn. Ombygninger der ikke ændrer bygningens ydre udseende, kræver ikke tilladelse fra fredningsnævnet.Gårdens afgrænsning og øvrige omgivelserØst for gården ligger haven, som næppe har været så stor som
(Trap Danmark)
Fredningsnævnet besluttede i august 2017 at frede området ved Eskerod og Rodskov nord for Kaløvig. Fredningen omfatter ca. 271 ha. Et flertal i byrådet har dog besluttet at anke Fredningsnævnets afgørelse. I det grønne bånd, der snor sig med jernbanen