fresco – fremmedord
Fresco er et italiensk ord for frisk.
Fresco er et italiensk ord for frisk.
Fresco er et italiensk ord for muntert eller livligt. Ordet bruges inden for musik.
Al fresco er kalkmaleri på fugtig puds, se fresko. Læs mere i Den Store Danske fresko kalkmaleri muralmaleri secco
fresco eller buon fresco ('god fresko') anvendes til forskel fra al secco eller fresco secco ('tør fresko'), som er maleri på tør murpuds, se kalkmaleri. Freskoteknikken er udførligt beskrevet af den italienske maler Cennino Cennini i begyndelsen af 1400-tallet
fresco" opnås bindingen af de kalkægte farver til underlaget gennem en fysisk-kemisk proces. Kalken kan som bindemiddel forstærkes ved tilsætning af kasein, og ved øgning heraf bliver der efterhånden tale om en limfarveteknik. Både fresko- og seccoteknikken beskrives af
(Trap Danmark)
fresco og al seccoteknik (maling på våd henholdsvis tør puds), rene stuklofter og en kombination af malede lofter med detaljer af stuk i let relief. Et interessant træk er også valget af vinduer i støbejern med smalle sprosser. Arkitektonisk værdi
(Trap Danmark)
fresco bemalinger i trappeopgangen, jernbeton med grov væg- og loftpuds, der afgiver en smuk overflade for hvidtningen i centralhallen er i brystningshøjde væggene malet i mørkgrøn, metallignende farve, der forsøgsvis er fremstillet ved olielasuring på bronzeret underbund. Denne bemaling på
(Trap Danmark)
fresco-malerierne i Viborg Domkirke. Beskrivelse Ved Domkirken i Viborg ligger Viborg Gamle Rådhus, der i dag kendes som Skovgaard Museet. Foruden rådhusbygningen omfatter fredningen murstykket med port mod Sankt Mogensgade. Rådhusbygningen er et længehus i ét plan over en
(Dansk Biografisk Leksikon)
fresco til Garnisons kirke). Desuden har han malet arkitekturbilleder og blomsterbilleder og været en ret benyttet portrætmaler. Blandt hans bedste portrætter kan nævnes stiftsprovst Helveg, 1894 og provst Thorlacius i Købelev kirke ved Nakskov, arkitekten, professor Vilh. Petersen, 1902, som
(Dansk Biografisk Leksikon)
fresco som endnu findes. Han samlede udgåede elever på Vajsenhuset til kammeratligt samvær og for at give dem lejlighed til at rådføre sig med forstanderen og deres gamle lærere. Ingen af tidens moderne pædagogiske ideer var ham fremmed. Med kraft