frikativ
Frikativ, (af lat. fricativus (adj.), af fricare gnide), hæmmelyd; konsonant, der dannes ved, at taleorganerne hæmmer luftens udstrømning, så der opstår en hørlig gnidning (fx f, s, þ, v, z, ð).
Frikativ, (af lat. fricativus (adj.), af fricare gnide), hæmmelyd; konsonant, der dannes ved, at taleorganerne hæmmer luftens udstrømning, så der opstår en hørlig gnidning (fx f, s, þ, v, z, ð).
Frikativer, spiranter, hæmmelyde, fonetisk betegnelse for en underkategori af konsonanter. Frikativer frembringes med en indsnævring et sted i svælg- eller mundhule, fra glottis, stemmeridsen, til læberne, men er modsat affrikater uden fuldstændigt lukke. Ved indsnævringen sættes den udstrømmende luft i
frikativer (hæmmelyde) som f og s og ved aspirerede klusiler (lukkelyde) som p, t og k i dansk. Vokaler Svælg- og mundhulrummenes form og størrelse, der varierer efter tungens og læbernes stilling, bestemmer, hvordan en vokal lyder, men den traditionelle
frikativ, [h]) som [e] yōd [j] som [i] ‘ayin (en stemt faryngal frikativ, [ʕ]) som [o] wāw [w] kunne tolkes enten konsonantisk som [w] eller vokalisk som [u] (senere [y]) ḥēt [ħ] blev tolket konsonantisk som [h] (med bogstavnavnet heta
frikativer, spiranter, sprogvidenskabelig betegnelse for lyde, hvis passage for luften på artikulationsstedet er så snæver, at der opstår støj. Dansk f og s er fx hæmmelyde. De hæmmelyde, der dannes med en rille i tungebladet, har en særlig kraftig og
frikativ, jf. engelsk th i fx three. Oprindelig var þ en rune, der i runeskrift kunne stå for enten stemt eller ustemt dental frikativ. En sjælden forekomst af bogstavet thorn i Danmark ses hos dronning Margrethe 2., der bærer det
frikativer θ (”blødt” t) og ð (”blødt” d) sig med tiden til lukkelyde, hhv. t og d. På hebraisk blev disse lyde derimod til hhv. š (sh-lyd) og z. Fx svarer aramæisk tor (”okse”) til hebraisk šor, og aramæisk
skydes fremad i munden og bliver til en affrikat eller en frikativ med s-agtig kvalitet. Denne proces er velkendt fx fra romanske sprog, hvor det latinske centum (udtalt med k-) på fransk er blevet til cent, udtalt med s.
frikativer [j] jul [ʁ] ro [v] vi [f] fe [s] so [ɕ] sjæl [h] hø klusiler [b] bo [d] du [g] gå [p] på [t] tå [k] ko i alt 21 Det mest påfaldende er her de fire åbne (vokoide
frikativer s h2 h3 h1 halvvokaler w j nasaler m n likvider lr konsonantiske vokaler labial nasal dental/ alveolær nasal lateral likvid r-likvid m̥ n̥ l̥ r̥ vokaler fortungevokaler mellemtunge-vokaler bagtungevokaler urundede rundede urundede rundede urundede rundede høje