fritfluer
Fritfluer, se fluer.
Fritfluer, se fluer.
fritfluer havre, majs, græs gule hjerteskud, i majs forrevne blade stankelben de fleste afgrøder hele planten ædes bedeflue bederoer minedannelse i blade skulpegalmyg raps opspringende skulper biller kornbladbiller korn blade begnaves kornsmælder korn mfl. strå begnaves under jorden bladrandbiller ærter
Fritfluer eller halmfluer (Chloropidae) har en varieret biologi. Larver af mange arter udvikler sig i levende plantedele, mens andre arter udvikler sig i henrådnende organisk materiale eller som rovdyr på rodsugende bladlus. Græsfluer (Opomyzidae) angriber unge græsskud og kan forvolde
fritfluer samt svampesygdommen goldfodsyge. Frost på et følsomt udviklingstrin kan også resultere i hvidaks, og endelig kan tørke og næringsmangel være årsagen. I så fald tales der om fysiogene hvidaks, hvor planterne, sagt lidt forenklet, sætter flere blomster i anlæggene
(Naturen i Danmark)
fritfluer, Oscinella vastator og Oscinella pusilla, er også almindelige. På enge og andre uforstyrrede græsarealer kan man finde op til ca. 400 larver pr. m2. I sommerens løb kan fritfluer producere 2-3 generationer. Andre fritfluearters larver lever som rådædere
(Naturen i Danmark)
fritfluer, Chloropidae (se figur 4-32) og sommerfugle af uglefamilien – specielt to arter af slægten Archanara kan forårsage død af topskud og derved inducere fremvækst af sideskud. Disse arter kan karakteriseres som nøglearter, fordi deres forekomst er en forudsætning for
(Naturen i Danmark)
fritfluer. Fritfluen Oscinella frit invaderer i stort tal nyslåede græsarealer. Den lægger æg på de unge skud, hvorpå larverne let kan bore sig gennem det unge plantevæv ind til det næringsrige vækstpunkt. også unge græshoppenymfer drager fordel af de nye
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
fritflue og kålmøl. Angrebene åbnede landmændenes øjne for skadedyrs betydning, og 1907 oprettede De Samvirkende Danske Landboforeninger en plantepatologisk forsøgsvirksomhed med Sofie Rostrup som tilknyttet zoolog. Den blev i 1913 til Statens plantepatologiske Forsøg (SPF), der tre-fire år senere
(Dansk Biografisk Leksikon)
fritfluen, brakfluen, bedelusen, "ålene" (rundorme) og mange andre er forbilledlige ved deres lykkelige forening af videnskabelig indstilling og praktisk sans. Og samtidig havde hun på sine rejser ved sin ligefremme og naturlige optræden – hun var en elskelig dame med meget
(Naturen i Danmark)
Fritfluen – lille flue, stor virkning. – Naturens Verden, 1:24-29. Nørgaard, E. 1951. On the ecology oftwo lycosid spiders (Pirata piraticus and Lycosa pullata) from a Danish Sphagnum bog. – Oikos, 3: 1-21. Ordbog over Det Danske Sprog. 4. 1922, 11. 1929, og