frontale
Frontale, alterbordsforside, se antemensale.
Frontale, alterbordsforside, se antemensale.
frontale, Et antemensale, frontale, er en alterbordsforside. Det er ofte en udskåret og/eller bemalet træplade, undertiden udført af metal over et træskelet. Rigt udsmykkede antemensaler i drevet og forgyldt kobberblik fra 1100-1200-tallet findes på de gyldne altre fra
Frontal, (af lat. frontalis, af frons, frontis pande), vedr. panden el. forsiden; set forfra.
Os frontale er et latinsk udtryk for pandebenet.
frontaler) fra 1250-1350, herunder Olav den Hellige-frontalet (1320-40, Nidarosdomen), som er Europas største enkeltgruppe inden for højmiddelalderligt tavlemaleri. I senmiddelalderen prægedes kunsten af importerede værker fra de tyske hansestæder, siden fra Nederlandene. I 1500-tallet sås de
frontal positur: benene i profil, overkroppen frontal, hovedet i profil, og øjet frontalt. Motiverne er især mytologiske, fx Herakles og hans arbejder eller Dionysos med mænader og satyrer. Sortfigurskeramikken nåede et højt teknisk stade med bl.a. Exekias, og den blev
frontaler eller antemensaler) fra kirkerne i Lisbjerg, Sahl, Stadil, Tamdrup, Odder, Sindbjerg og Ølst, alle i Vest-, Midt- eller Østjylland. Altrene fra Lisbjerg, Odder og Sahl er tillige udstyret med en opsats i form af en lav vandret planke med
frontalet, er velbevaret og indgår i kirkens renæssancealtertavle. Frontalet er fremstillet af egeplanker og lueforgyldte kobberplader, hvis opdrevne relieffer bl.a. viser scener fra Jesu liv. Reliefferne ledsages af en rig ornamentik og bjergkrystaller, der illuderer ædelstene ved hjælp af bagvedliggende
frontal. Udtrykket varierer fra idealiseret naturalisme, med et højdepunkt i Ifekunstens terrakotta- og bronzeskulpturer, til ekstrem stilisering, som den fx forekommer i kota-folkenes gravfigurer, hvis hoved og krop forenes i en maskelignende form. Skulpturen har nær tilknytning til religionen
Arenateater, teaterrum med scenen anbragt i midten, omgivet af tilskuerpladserne — modsat det frontale prosceniumteater. Som intim teaterform stiller arenateatret særlige krav til skuespillere, scenografi og belysning.