frontalitet
Frontalitet, (af fr. frontalité, af lat.), fremstilling af en figur, således at der kan lægges et lodret plan, der skærer rygrad, isse, næse, brystben og navle (i primitiv statuekunst).
Frontalitet, (af fr. frontalité, af lat.), fremstilling af en figur, således at der kan lægges et lodret plan, der skærer rygrad, isse, næse, brystben og navle (i primitiv statuekunst).
frontalitet, strenghed og stilisering; den bevægelse, der ses i vasemaleriet, blev også udviklet i skulpturen, især templernes gavlskulpturer, mod slutningen af perioden. Menneskefremstillingen er naturalistisk med forenklede anatomiske detaljer, som det ses i den nøgne mandsstatue, kuros, og den draperede
frontalitet. Den klassiske kunsts organisk artikulerede figurer og tilnærmede naturalisme blev forladt til fordel for en symbolsk orden, der i fortættet form udtrykker en åndelig tilstand og det guddommeliges nærvær. Det er karakteristisk, at den tredimensionale friskulptur forsvandt i løbet
frontalitet fremkommer via lemmernes stilling. Personen kan skride fremad, bøje en eller begge arme, holde en stav eller en papyrusrulle samt vises knælende med det ene eller begge ben bøjet. Også billedskærere og kobbersmede anså denne afbildingsmetode for korrekt, selvom
frontalitet, stillingen med den venstre fod foran højre og armene ned langs siden fællestræk med de egyptiske forbilleder. De fik dog hurtigt et eget græsk udtryk, og i modsætning til egyptiske mandsstatuer er de nøgne; den tilsvarende kvindestatue (kore) er
frontalitet. I den byzantinske kunst standardiseredes disse træk yderligere, som det ses i mosaikker i hele Det Byzantinske Rige frem til 1400-t. Mosaikkunstnerne var ofte græske og rejste vidt omkring, i 800-t. bl.a. til Rom. Nogle af de
frontalitet som fx i Majestas Domini-typen, eller det kan være realistisk og vise stærk bevægelse og ekspressivitet (Moissac, Souillac). Malede udsmykninger De samme udtryksvariationer ses i malerkunsten. Freskoudsmykninger har ofte dækket kirkernes vægge, men er i vid udstrækning gået
(Trap Danmark)
frontalitet, hvilket gav anledning til faglig kritik af monumentet. Da P.s grundtone i både form og indhold var enkelhed, er Henrik Bramsens karakteristik af hans værk som lige dele folkelighed, grundtvigiansk kirkelighed og græskhed ganske rammende. Hans skulpturer baserede sig
(Trap Danmark)
frontalitet og klarhed, principper, som det stort set lykkedes S. at efterleve i sine egne religiøse værker. GenealogiSkikkild, Chresten, 1885-1927, billedhugger. *2.1.1885 i Ringkøbing, †15.11.1927 på Oringe, begr. i Hell. Forældre: Købmand Christian Carl S. og Mette Marie von
(Dansk Biografisk Leksikon)
frontalitet og stillingsmotiv vidner om hendes dybe beundring for fortidens skulptur: den egyptiske, den arkaisk-græske og middelalderens. Nok er denne bevidsthed åbenbar også i andre af hendes monumentale værker, Det korsfæstede menneske, 1943-46 (Løgumkloster), Knælende dreng, 1942 (Åbenrå