funktionel forklaring
Funktionel forklaring, forklaring af et fænomen, der tager udgangspunkt i funktionelle egenskaber; se forklaring.
Funktionel forklaring, forklaring af et fænomen, der tager udgangspunkt i funktionelle egenskaber; se forklaring.
forklaring hævdes det, at det forhold, at én forklaring udmærker sig som den bedste, giver os en grund til at acceptere netop denne forklaring. 4) I en funktionel forklaring af et fænomen forklares fænomenet ud fra funktionelle egenskaber ved de
forklaringer, uden at det forudsættes, at der nødvendigvis findes en overordnet intelligens, der har sat nogle formål. En teleologisk forklaring på et givent fænomen bygger i så fald dels på en funktionel analyse af, hvorledes fænomenet bidrager til at opretholde
funktionel enhed, der af nogle næsten blev opfattet som én stor, selvregulerende "superorganisme", en forløber for Gaiateorien. Tansley fulgte Clements langt i opfattelsen af, at økosystemerne udviklede sig hen imod en vis "balance" og stabilitet, men i mere forsigtige vendinger. Forestillingerne om, at naturen følger en regelret vej mod en
funktionel forklaringsmåde som nødvendig for at forstå organismer, er en af begrundelserne for den såkaldte organicisme i biologiens grundlagsfilosofi, et synspunkt, som tager afstand både fra vitalismen, der hævder, at organismer har en skjult og ikke-fysisk "livskraft", og mekanicismen, der hævder, at en organisme kan forstås fuldt ud som
Robert K. Merton var en amerikansk sociolog, der ydede centrale bidrag i sociologiens genopbyggelses- og reformperioden efter 2. Verdenskrig. Det var den periode, der er blevet kaldt ”sociologiens guldalder”, hvor sociologien blomstrede op, og blev udbredt ved universiteter verden over
Information, oplysning, meddelelse, efterretning etc. I daglig tale bruges ordet information om oplysninger, hvis værdi som erkendelse ligger mellem rå data og indsigtsfuld viden. Data bliver til information, når de fortolkes, og information kan udtrykke en bestemt viden, så rækkefølgen
Funktionalisme er en teoretisk retning i samfundsvidenskaberne sociologi, antropologi og politisk videnskab. Samfund og andre sociale systemer ses som helheder, hvor de enkelte dele og elementer varetager bestemte funktioner, som er vigtige for, at helheden kan bestå. Funktionalisme i sociologi
Hjernen er nervesystemets overordnede center. Hjernens opgave er at modtage nerveimpulser fra sanseorganerne samt at bearbejde og omsætte dem til udgående impulser, der aktiverer muskler og kirtler og således resulterer i livsytringer som adfærd, fx menneskets tale. Menneskehjernen er ganske
er karakteriseret ved to afgørende kendetegn: Leg er ikke styret af ydre formål, der rækker ud over selve aktiviteten, og den udtrykker spontan livsglæde og tilfredsstillelse ved aktiviteten i sig selv. Legen er således modsætningen til arbejde, alvor og endog