futuristisk
Futuristisk, (se futurisme), vedr. futurisme.
Futuristisk, (se futurisme), vedr. futurisme.
futuristisk hightechmetropol. Med en beliggenhed blot 500 meter fra Brandenburger Tor og Rigsdagsbygningen er Potsdamer Platz i dag en af verdens mest markante bypladser i selskab med fx Time Square i New York eller Piccadilly Circus i London. Berlins futuristisk
futuristisk inspireret med sin hyldest til farten og maskinerne i Asfaltens Sange (1918). Ved siden af sine vitalistiske og fascistoide træk pegede futurismen i sin anarkistiske grænseoverskridende holdning til såvel kunsten som den moderne virkelighed også frem mod både dadaismen
futuristiske maleres første manifest i 1910. Hans berømte billede Hund i snor (1912, Museum of Modern Art, New York) blev med sin analyse af faserne i et bevægelsesforløb et af det futuristiske maleris første afklarede pionérarbejder. Giacomo Balla malede de
idéer. Luigi Russolo begyndte at male i 1910, da han også var med til at underskrive de futuristiske maleres første manifest. Bevægelse var et centralt element i hans maleri, og han kom nærmere ren abstraktion end de øvrige futuristiske malere.
futuristiske manifest ikke i hjemlandet, men i Le Figaro i 1909. Mødet med surrealisterne Savinio opnåde øjeblikkelig succes og fik mange venner fra avantgarden, surrealisterne, kredsen omkring tidsskriftet Les soirées de Paris, og han blev særligt knyttet til Guillaume Apollinaire
futuristiske manifest Il controdolore (1914, på dansk Modsmerten, 1991), digtsamlingen Incendiario (1910), der rummer nogle af hans mest berømte, legende remseagtige digte, der iscenesætter digteren som "sjælens badutspringer", samt avantgarderomanen Il codice di Perelà (1911) om en mand, der er
Aleksandr Mosolov, 1900-1973, russisk komponist. I 1920'erne skrev Aleksandr Mosolov futuristisk "maskinmusik" som Jernstøberiet (1926-28) for orkester. Senere fulgte Aleksandr Mosolov den traditionalistiske sovjetæstetik i symfonier, operaer, koncerter og oratorier.
den futuristiske stil. André Courrèges blev kaldt rumalderens designer; vha. bl.a. korte handsker, stramme støvler og miniskørter - ofte i hvide syntetiske materialer - fremhævede han kroppen som maskine. I 1970'erne og 1980'erne udvidede han med pelse, sportstøj og herretøj.
futuristisk muskelhelt med tegneserieagtige replikker og svulmende accent, et image, som blev yderligere grundfæstet med The Terminator (1984), Predator (1987), Total Recall (1990, Sidste udkald) og Last Action Hero (1993, Den sidste actionhelt). I sidstnævnte film viste han desuden et