futurum
Futurum, grammatisk betegnelse. Se tid og fremtid.
Futurum, grammatisk betegnelse. Se tid og fremtid.
Futurum exactum betyder førfremtid (inden for grammatik).
Futurum exactum, se fremtid.
In futurum er et latinsk udtryk for for fremtiden.
futurum og futurum exactum. Dette system er blevet forenklet i øst- og vestslavisk, der kun har bevaret præsens, præteritum og futurum. Præteritum er baseret på den oprindelige perfektum, der bestod af et hjælpeverbum og et aktivt participium, fx jesmĭ neslŭ
futurum, udtrykker fremtid, jf. også moderne romanske sprog som fransk og spansk. Af flere grunde har man i de fleste moderne grammatikker udskilt fremtid fra de to andre tidsformer. For det første udtrykkes fremtid ofte med et hjælpeverbum snarere end
og en syntetisk s-futurum, fx bolśe '(han) vil sige', dannet af verbalstammen bol- samt futurums- og personmærket -śe, jf. eksemplet: māro dikaro sācuṁ bolśe min søn sandhed vil sige Læs mere i Den Store Danske indoariske sprog Indiens sprog
futurum konjunktiv, som er en hyppigt brugt fremtidsform, fx se for meu 'hvis det bliver min'. I de sammensatte verbalformer futurum og konditionalis kan pronominer indføjes i verbet, jf. udtrykket 'jeg vil give dig det i morgen': Grammatik dar - te
futurum, præteritum og pluskvamperfektum. Karakteristisk er en særlig syntetisk futurumsform, der kan dannes til imperfektive verber, fx pysatymu 'jeg vil skrive' over for den normale analytiske futurum budu pysaty, der også kendes fra andre slaviske sprog, fx russisk. Et særtræk
futurum olärnom 'han vil lære' futurum exactum ulärnom 'han vil have lært' Orddannelse sker ved tilføjelse af suffikser: adjektiver med -ik, adverbier med -o og verbers infinitiv med -ön. Andre suffikser er bl.a. diminutivendelsen -il, fx cilil 'lille barn', og