fyle
til protogeometrisk tid. Doriske bystater, fx Sparta, var ofte opdelt i tre, joniske derimod i fire eller seks fyler. Athenerne havde oprindelig fire fyler, men blev fordelt på ti nye fyler ved Kleisthenes' reformer i 507 f.Kr. Attika blev opd
til protogeometrisk tid. Doriske bystater, fx Sparta, var ofte opdelt i tre, joniske derimod i fire eller seks fyler. Athenerne havde oprindelig fire fyler, men blev fordelt på ti nye fyler ved Kleisthenes' reformer i 507 f.Kr. Attika blev opd
fyler); rådet var sammensat af 50 mand fra hvert distrikt, og de skulle på skift fungere som forretningsudvalg (prytaner) for hele rådet 1/10 af året. Hele rådet skulle så igen fungere som folkeforsamlingens forretningsudvalg. Rådet mødtes på alle hverdage i
fyler. Da athenerne i 307/306 blev fordelt på 12 fyler i stedet for ti, udvidedes rådet til 600 mand. Femhundredmandsrådets vigtigste opgave var at forbehandle alle de sager, der skulle forelægges folkeforsamlingen til drøftelse og vedtagelse. Se også Athens demokrati
Fylark, (af gr. fyle + -ark), anfører for en fyle.
fyle) ved siden af de tre doriske stammer. Argos' skytsgudinde var Hera, og helligdommen for Hera ca. 10 km nord for byen Argos var en af de betydeligste i Hellas. I 700-600-t. f.Kr. var Argos den mægtigste stat
fyler), hylleis, dymanes og pamfyloi. Der kan derimod ingen ændringer spores i den materielle kultur, som har kunnet sættes i direkte forbindelse med dorernes indvandring, og i keramikken er der en ubrudt linje fra mykensk til submykensk og videre til
Fratri, (af gr. fratra, fratria folkestamme), underafdeling af en fyle (klasse, stamme).
Fyletisk, (af gr. fyletikos, af fyle stamme), vedr. afstamning, især dyrearternes afstamning fra andre dyrearter.
fyle. Skuespillene var således oprindelig kun beregnet til at blive opført én gang; først fra 300-t. f.Kr. fandt der genopførelser sted, også uden for Athen og især af de tre store tragikere, Aischylos, Sofokles og Euripides. Digterne skrev selv
fyl) og -ose), form for blodmangel (anæmi) hos kvinder i 14-20-års-alderen beskrevet omkring år 1550, hyppigt optrædende indtil omkring år 1900, hvor sygdommen stort set forsvandt. Klorose viste sig bl.a. ved bleghed, efter nogles mening med et