fysiognomik
Fysiognomik, (fysiognomonik el. fysiognomoni har engang været betragtet som rigtigere former, af gr. fysiognomonia, af fysio- + gnomon fortolke), kunsten at slutte sig til menneskers sjælelige beskaffenhed ud fra deres udseende.
Fysiognomik, (fysiognomonik el. fysiognomoni har engang været betragtet som rigtigere former, af gr. fysiognomonia, af fysio- + gnomon fortolke), kunsten at slutte sig til menneskers sjælelige beskaffenhed ud fra deres udseende.
Fysiognomiker, (se fysiognomik), en, der er kyndig i fysiognomik.
Antroposkopi, (gr. antropo- + -skopi), d.s.s. fysiognomik.
Fysiognomik er læren om sammenhængen mellem et menneskes ydre, især ansigtstrækkene, og dets karakter og egenskaber. Allerede i skriftet Physiognomonica (Fysiognomi), som i oldtiden med urette blev tillagt Aristoteles, hævdedes det, at lighed med et dyr betød lighed med dette
Fysiognomisk, (se fysiognomi), vedr. fysiognomi; vedr. fysiognomik.
(Dansk Biografisk Leksikon)
fysiognomik og den yngre J. G. Fichtes filosofiske spekulation) og hans grublende søgen for at klare sig forholdet mellem ånd og legeme. Større fasthed i den formelle opbygning og i emnets begrænsning viser hans fortælling tra 1842, Liv af Død