fysisk antropologi
Fysisk antropologi, biologisk antropologi, se antropologi.
Fysisk antropologi, biologisk antropologi, se antropologi.
Fysisk antropologi og racisme Kraniologiske undersøgelser af menneskekranier har især fra midten af 1800-tallet og til 1930'erne ligget til grund for talrige raceteorier, hvori især hjernekassens størrelse og bygning mentes at afspejle raceforskelle, herunder også forskelle med hensyn
antropologi Biologisk antropologi, også kaldet fysisk antropologi, er betegnelsen for de videnskaber, der beskæftiger sig med mennesket som en biologisk organisme. Faget omfatter studier af menneskets udvikling, det biologiske grundlag for menneskets adfærd samt menneskets anatomiske og genetiske variation. I
antropologi (inkl. fysisk antropologi), kulturhistorie, etnografi og forhistorie. Gennem bl.a. arkæologiske fund, etnografiske genstande, fossiler, tekstiler og sten belyses menneskets udvikling. Udstillingerne er opdelt i forhold til geografiske regioner. Museet er tilknyttet det naturhistoriske museum (Muséum national d'histoire naturelle
fysisk antropologi). I 1990'erne retter forskningen sig mod andre kulturers medicinske systemer (etnomedicin), såvel som mod konventionel medicin i vestlige samfund (biomedicin) og mod folkemedicin og alternativ medicin. Studierne kan dreje sig om sygdomsopfattelser, behandlingsmetoder og forskellige medicinske systemers
særligt måleinstrument, et pelvimeter, som nogle anser som en forløber for krumpasseren. I oplysningtiden opstod ligeledes kraniologien, der med sine kraniometriske opmålinger fik stor indflydelse på den fysiske antropologi i det efterfølgende århundrede. Læs mere på lex.dk medicinens historie anatomi
antropologi anvendes folkemord dog også i en bredere betydning, hvor der ikke nødvendigvis er tale om direkte fysiske overgreb. Folkemord kan således dreje sig om undertrykkelse og ødelæggelse af en folkegruppes livsgrundlag og udfoldelsesmuligheder med kulturel opløsning til følge. Ofre
antropologi. I sit hovedværk, Der Mensch, seine Natur und seine Stellung in der Welt (1940), påpeger Arnold Gehlen, at mennesket biologisk set er et "mangelvæsen", idet det såvel fysisk som instinktmæssigt er langt dårligere udrustet end de fleste andre dyr
fysiske forhindringer. I lyset heraf er det spørgsmål blevet rejst, hvorvidt samfundet i dets mere traditionelle betydning, skitseret ovenfor som stabiliserende faktor, er på vej til at opløses. Det antropologiske samfundsbegreb Antropologiens studium af ikke-vestlige samfund har siden slutningen
antropologi, da Harold Conklin publicerede sit studium af det filippinske Hanunóofolks plantetermer. Siden har etnobotanikken fjernet sig fra at fokusere på klassifikationer som et særskilt emne til at studere disse i forbindelse med menneskers fortsatte forsøg på at tilpasse sig og udnytte deres fysiske