fytoplankton
Fytoplankton, planteplankton, se plankton.
Fytoplankton, planteplankton, se plankton.
fytoplankton, fra de frie vandmasser. Den kan filtrere flere liter vand i minuttet. Da man ændrede slusepraksis i Ringkøbing Fjord omkring 1995-1996, indvandrede larver af almindelig sandmusling, og i løbet af få år reducerede den tætte population af sandmuslinger
fytoplankton og har i talrige afhandlinger beskrevet metoder til kvantitativ bestemmelse af zoo- og fytoplankton i havet, kulsyreassimilationen og lysforholdene i havet og den marine planteverden samt stofproduktionen i havet. Det er undersøgelser, der ud over deres videnskabelige værdi også
fytoplankton) i vandsøjlen. I dybere farvande (dybere end ca. 15 m) er det hovedsagelig fytoplankton, der står for primærproduktionen. Lystilgængeligheden til bunden er her så dårlig, at bundlevende planter ikke kan eksistere. Se endvidere alger. Fotisk zone og måling af
fytoplankton og hermed basis for zooplankton. Halvdelen af dette udgøres af krill(Euphausia superba), som i mængder på 100-150 mio. t er det vigtigste fødeemne for bardehvaler, krabbeædere (en sælart), pingviner og havfugle. Fiskefaunaen er derimod ret sparsom; kun
fytoplankton, som aflejres på havbunden og efterhånden indlejres i sedimentbjergarter. Organismernes indhold af fedtstof, kulhydrater og protein omdannes her under højt tryk og relativt høj temperatur til overvejende alifatiske og cykloalifatiske carbonhydrider, dvs. hovedbestanddelene i mineralolie. Carbonhydriderne er oprindelig fint
fytoplankton, dvs. mikroskopiske alger, der lever i oceanerne. I havet er det normalt mængden af fosfat og nitrat samt andre næringssalte, der er hastighedsbegrænsende faktorer i fotosyntesen. Der kan derfor ved udledning af store mængder næringssalte fra bl.a. landbrug og
fytoplanktonet for en stor del af kiselalger, der specielt i kolde og tempererede egne bidrager til en høj primærproduktion og dermed er et vigtigt led i fødekæderne. I ferskvandsplankton er kiselalger ofte dominerende om foråret. Mange kiselalger er bentiske, knyttet
fytoplankton-filtrerende vandlopper ca. 90% af zooplanktonet og er hovedernæring for fiskelarver, sildefisk o.a. Især de kraftigt filtrerende dafnier har betydning for selvrensningen i ferske vande. Til direkte nytte er fangsten af mange decapoder til konsum: rejer, langustere, hummere, flodkrebs
fytoplankton og opkoncentreres i rejer og laks gennem fødekæden. Også anvendelse af farvestoffer i foder er lovgivningsmæssigt reguleret, og fx er anvendelse af det nærtbeslægtede canthaxanthin til havbrugsfoder bortfaldet, da dette carotenoid, der også har været anvendt i "solbruningspiller" til