gaffel
Gaffel, se bestik.
Gaffel, se bestik.
Gaffel, på sejlskibe det øverste rundholt, som holder et gaffelsejl udspilet. Rundholtets forreste ende er lavet som en togrenet gaffel, der griber så løst om masten, at rundholtet kan svinge sideværts samt glide op og ned ad masten, når gaffelsejlet
gaffel og ske. Fra 1200-tallet findes billedmateriale, som viser kniv og to-grenet gaffel parvis ved det dækkede bord. Som et samlet sæt forekommer bestik hos den europæiske overklasse fra 1700-tallet, udført i guld eller sølv, ofte med
gaffel og ske forekommer som sæt hos den europæiske overklasse fra 1700-tallet, udført i guld eller sølv, ofte med skaft af porcelæn. At kunne begå sig med kniv og gaffel uden at berøre maden med fingrene blev tidens nye
og mesanmast på større skibe. I magsvejr brugtes en trapezformet godtvejrs-abe, i stormvejr en trekantet storm-abe. I første halvdel af 1800-tallet blev dette stagsejl efterhånden fortrængt af gaffel-aben, ført på en snaumast på agterkanten af stormasten.
i pendulure omkring 1671 som en ankerformet hage forbundet med pendulet. Hagens to grene griber skiftevis regulerende ind i ganghjulet. I ure med uro er hagen (ankeret) forbundet med uroen ved en gaffel. Læs mere i Den Store Danske ur
En bøjert er et middelstort, nordeuropæisk sejlfartøj af hollandsk oprindelse, oftest forekommende i 1600-tallet. Bøjerten har én mast med gaffel- eller sprydsejl samt et forsejl/stagsejl og er forsynet med sidesværd for at formindske afdrift.
En falkonet er en småkalibret forladekanon med relativt stor længde, oftest af bronze; den kom i brug i 1500-tallet. Om bord i skibe var falkonetten tit affuteret i en gaffel, der var anbragt på lønningen.
til et tempel og gav dem lov at dø sammen i skikkelse af henholdsvis en eg og en lind. Historien fortælles af Ovid i Metamorfoserne og er bearbejdet af Goethe i slutningen af Faust og satirisk af Wessel i Gaffelen.
gaffel eller spid, dypper daggammelt brød. En god måde at få brugt osterester og brød på. Kødfondue ses nu overvejende som middagsret (fondue bourguignonne), hvor de spisende hver især friterer deres eget kødstykke i hed olie, i den til retten