galena
er det internationale navn for mineralet blyglans.
er det internationale navn for mineralet blyglans.
galena (blyglans) og sphalerit (zinkblende). Pyrit findes som konkretioner (svovlkisnyrer) i de danske kridtaflejringer, de bornholmske alunskifre og i de jyske brunkul. Mineralet, der kendes fra mange mineralforekomster i Grønland, var sammen med sphalerit og galena hovedmineraler i malmforekomsten Den
galena og sphalerit, hvorved der dannes hydrotermale mineraliseringer. Ved ændringer forårsaget af bjergkædedannelse, regionalmetamorfose, udsættes bjergarter for såvel tryk- som temperaturpåvirkning, dvs. der sker både en deformation og en omkrystallisation. Regionalmetamorfe bjergarter er derfor karakteriseret af deformationsstrukturer som skifrighed og
galena). Det forekommer i hydrotermale mineralårer dannet ved temperaturer på mellem 200 og 300 °C og findes ofte sammen med zinkblende som fx ved Mesters Vig i Østgrønland. Forekomster af denne type er af begrænset størrelse og brydes kun sjældent
galena, uigennemsigtigt, sølvhvidt, kubisk mineral med metalglans. Massefylden er 7,5 g/cm3 og hårdheden 2,5-3,0. Blyglans har udpræget spaltelighed efter tre på hinanden vinkelrette retninger (terningefladerne). Den kemiske formel er PbS. Blyglans danner almindeligvis kornede aggregater, men
Galenit, (af lat. galena + -it, måske i slægt med gr. galene vindstille), blyglans (et mineral).
galena (blyglans) og arsenopyrit. Ved forvitring af de guldholdige bjergarter frigøres guldpartiklerne og skylles sammen med kvarts ud i floder som grus, hvor guldet på grund af sin store tyngde koncentreres i tungsandsforekomster (placers). I enkelte tilfælde findes store guldklumper
op til flere kilometer på den længste led. De er dannet ved, at cirkulerende, hydrotermalt vand har afsat mineraler i sprækkerne. Der skelnes mellem gangmineraler som kvarts, calcit og siderit og malmmineraler som blyglans (galena), zinkblende (sphalerit) og kobberkis (chalcopyrit).
ud over kryolit er siderit (jernspat), galena (blyglans) med et indhold af sølv på 0,7%, sphalerit (zinkblende), chalcopyrit (kobberkis), kvarts, topas og flusspat. Et antal sjældne mineraler er først beskrevet fra Ivittuut, fx bøggildit, bøgvadit, jarlit, kryolithionit og weberit.
galena (blyglans), sphalerit (zinkblende), magnetit og baryt. Kismalme er meget udbredte i den skandinaviske fjeldkæde og i Appalacherne. Desuden findes de i grønstensbælter på Det Baltiske Skjold, i Canada og Australien samt i "det iberiske pyritbælte". Kurokomalm er ligeledes en