galloromansk
er betegnelse for de romanske sprog, der blev udviklet af latin i provinsen Gallien. Galloromansk omfatter de tre sprog fransk, frankoprovençalsk og occitansk (provençalsk).
er betegnelse for de romanske sprog, der blev udviklet af latin i provinsen Gallien. Galloromansk omfatter de tre sprog fransk, frankoprovençalsk og occitansk (provençalsk).
galloromanske, herunder franske lydudvikling er karakteriseret ved, at alle finalvokaler undtagen -a er gået tabt, og ved at intervokaliske konsonanter i større udstrækning end i andre romanske sprog er svækket eller bortfaldet. Fælles for de galloromanske sprog er ændringen af
galloromansk (se picardisk) og [ʦ] i vestromansk, mens sardisk bevarer [k], jf. former af lat. caelum 'himmel': sardisk kelu italiensk cielo picardisk chiel rætoromansk tschiel rumænsk cer portugisisk céu spansk cielo fransk ciel Lyden [ʦ] har i portugisisk og fransk
galloromansk, snart som italoromansk, men det indtager dog snarest en mellemstilling. Lighedspunkter med galloromansk er bl.a. en tokasusbøjning som i oldfransk og oldoccitansk, attesteret i den ældste rætoromanske tekst Fragmaint da Nossa Dunaun (Fragment om Vor Frue) fra begyndelsen af
galloromanske sproggruppe. Sproget, der gennem tiderne er blevet påvirket af henholdsvist provencalsk og castiliansk, fremtræder lydmæssigt mere konsonantisk end fransk og spansk. Lydforhold Catalansk har adskilligt flere konsonanter i udlyd end disse sprog og tillader både initiale og finale konsonantgrupper
galloromanske sprog, især anvendt i de vestlige Alper, dvs. i det østlige Frankrig, i Schweiz (la Suisse romande) og i Italien (Aostadalen). Sproget anvendes som følge af folkevandringer desuden i to kommuner Apulien i Syditalien. Frankoprovençalsk betragtes af UNESCO som
galloromansk, dvs. fransk samt occitansk og frankoprovençalsk. I dag findes værket tillige i en elektronisk udgave hos det franske CNRS og Université de Lorraine. Wartburg var fra 1935 til 1957 tillige redaktør af Zeitschrift für romanische Philologie. Læs mere i
engelsk/anglonormannisk 'g' svarende til fransk 'j', fx garden (engelsk) – jardin (fransk). engelsk/anglonormannisk 'w' svarende til fransk 'g', fx war (engelsk) – guerre (fransk). engelsk catch/anglonormannisk cachier er beslægtet med fransk chasser (jage, fange). Læs mere i Den Store Danske normannisk galloromansk
fordel for latin, som senere udviklede til stedlige varianter af galloromansk som gasconsk. I Baskerlandet må dialekter tæt beslægtet med det overleverede aquitanske sprogmateriale derimod have overlevet og udviklet sig til baskisk. Læs mere i Den Store Danske baskisk Aquitaine
Lampret, (af galloromansk lampreda, lat. lampetra), ålelignende fisk, som lever af ådsler el. blod af fisk, som den suger sig fast til.