kønsceller
gameter, er det cellulære grundlag for kønnet formering. Kønsceller er kendetegnet ved at være haploide, dvs. kun at indeholde ét sæt kromosomer, og ved at kunne forene sig med en anden kønscelle under dannelse af en ny celle, en zygote
gameter, er det cellulære grundlag for kønnet formering. Kønsceller er kendetegnet ved at være haploide, dvs. kun at indeholde ét sæt kromosomer, og ved at kunne forene sig med en anden kønscelle under dannelse af en ny celle, en zygote
gameter, efterfulgt af en fusion af de to haploide kerner i kønscellerne. Herved opstår en zygote, hvis diploide kerne indeholder begge kønscellernes kromosomsæt. På et eller andet tidspunkt i de kønnede organismers livshistorie sker der en reduktionsdeling, hvorved cellerne igen
gameter) skal vokse ned igennem for at nå til den nederste del, frugtknuden, som rummer frøanlæg med de hunlige gameter, der efter befrugtning udvikles til frø. De fire bladtyper kan være anlagt på forskellig måde. Nogle blomster har skruestillet bladstilling
gameter. Zoosporerne sætter sig fast og spirer direkte til nye alger. Gameterne er derimod enten hanlige eller hunlige og fusionerer, før de spirer til alger med dobbelt kromosomsæt (diploide, ofte forkortet til 2n). De hanlige og hunlige gameter er ens
gameter. I myggens tarm smelter to gameter sammen til en zygote, som bevæger sig ud gennem mavevæggen, vokser og sprænges under frigørelse af talrige sporozoiter. Sporozoiter i spytkirtlerne kan overføres til mennesker. Arterne P. malariae, P. ovale, P. vivax og
gameter). Et individ, der har modtaget udgaverne (allellerne) A og B af to forskellige gener fra faderen samt allellerne a og b af de samme gener fra moderen, vil være heterozygotisk, dvs. have to forskellige alleller af hvert af de
gameter. Gennem støvtråden og videre op i konnektivområdet løber en ledningsstreng, der forsyner hele støvbladet med næring. De enkelte støvsække er opbygget af en væg af flere cellelag og inderst inde et antal pollenmoderceller, der ved meiose (reduktionsdeling) danner de
gameter), der enten er af samme eller forskellig størrelse (hhv. isogami og anisogami). Hos andre alger sker fusionen mellem en ubevægelig ægcelle og en svingtrådsbærende, hanlig gamet, et spermatozoid (oogami). I forbindelse med kønnet formering sker der et skifte mellem
endestillet på korte grene eller sidder direkte på de større grene. Ukønnede sværmere (zoosporer) kan dannes i både en- og flerrummede sporangier, mens kønnede sværmere (gameter) kun dannes i enrummede sporangier. Læs mere i Den Store Danske vatalger brunalger alger
gr. anthera 'støvknap', af antheros 'blomster-' og diminutivendelsen -idion), hanligt kønsorgan, gametangium, hos sporeplanter. I antheridiet dannes kønsceller, gameter, enten i form af spermatozoider, der er fritsvømmende, eller spermatier, der er ubevægelige. Hos visse svampe dannes dog kun hanlige cellekerner.