garvestoffer
Garvestoffer, gruppe af plantestoffer, se garvesyrer.
Garvestoffer, gruppe af plantestoffer, se garvesyrer.
planteædere. De nye skud fra en plante, der lige er blevet afgræsset, vil have et forhøjet indhold af garvesyrer. Garvestoffers skarpe, sammensnerpende smag kendes fra bl.a. te og nogle typer rødvine og skyldes binding af garvestoffer til proteiner i spyttet.
garvestoffer. Blomstrende grene af Acacia dealbata importeres til Danmark under navnet mimoser. Hos nogle amerikanske akacier lever kolonier af myrer i hule torne, dannet af stængelblade. Myrerne beskytter træet mod planteædere, fx insektlarver, og "fodres" af træet med myrebrød, dvs
garvestoffer og harpikser, hvorfor nogle bruges til medicinske og tekniske produkter, andre giver tømmer. Mango, Mangifera indica, er et stort stedsegrønt træ, der leverer en af de vigtigste tropiske spisefrugter. Akajutræ, Anacardium occidentale har velsmagende, olierige frø (cashew, elefantlus). Pistacia
garvestoffer og er tidligere blevet brugt medicinsk, bl.a. til at stoppe blødninger. Bibernelle kan anvendes som krydderurt, og de unge blade, der har en let bitter, agurkeagtig smag, kan blandes i salat. Ikke meget brugt i Danmark, men forekommer i
garvestoffer (tanniner), som binder noget af proteinet, hvorved mængden af fordøjeligt protein nedsættes. Men på grund af proteinets høje biologiske værdi vil den mængde af protein, som kan udnyttes (nettoproteinudnyttelsen = NPU), være større end i kornarterne. Boghvedens stivelse er let
garvestoffer. Familiens slægter er vigtige skovtræer udbredt i de tempererede og subtropiske egne på den nordlige halvkugle, fx bøg (Fagus), eg (Quercus) og kastanje (Castanea). Andre slægter er vigtige indslag i bjergfloraen i tropisk Asien og Indonesien. Familien, der rummer
garvestoffer for chromlæder og som polermidler. Chromitsten indførtes i 1879 pga. deres ildfasthed, ringe reaktionsevne over for metaller samt store stabilitet over for vekslende temperaturer. Vigtigst er dog chromit ved fremstilling af forlegeringer til stålindustrien. I forkromning skelnes der mellem
forekommer som bestanddel af garvestoffer fra planter. Floroglucinol anvendes dels som reagens ved en række analyser, bl.a. påvisning af lignin, dels som mellemprodukt i synteser. Forbindelsen anvendes også mod kramper og fremstilles ud fra resorcin ved smeltning med kaustisk soda.
garvestoffer, især bark, eller ved mineralgarvning med uorganiske salte, fx chromsalte, ved hvidgarvning med alun eller ved sems- eller oliegarvning med tran. Efter garvningen kommer den såkaldte smøring, der smidiggør skindene, og endelig måske farvning og udspiling, hvor skindene får