gaskromatografi
Gaskromatografi, kromatografisk teknik, hvor separationen er baseret på stoffernes forskellige fordeling mellem en mobil gasfase og en stationær væske- eller fastfase. Se også kromatografi.
Gaskromatografi, kromatografisk teknik, hvor separationen er baseret på stoffernes forskellige fordeling mellem en mobil gasfase og en stationær væske- eller fastfase. Se også kromatografi.
gaskromatografi beskrevet, og i de næste to årtier var det udelukkende gaskromatografien, der blev udviklet. I begyndelsen af 1960'erne blev grundlaget for den moderne højtryksvæskekromatografi (HPLC, High Performance Liquid Chromatography) lagt, og i dag er HPLC en af de
Gaskromatografisk betyder ‘som vedrører gaskromatografi’.
gaskromatografi. Stoffer indekseres relativt til n-alkaner, idet fx pentan gives indeks 500, hexan gives 600, heptan 700 osv. Retentionsindeks for et stof findes i et koordinatsystem, hvor den naturlige logaritme til den tid, det tager et stof at passere
McReynolds konstanter, Rohrschneider/McReynolds konstanter, talværdier, der anvendes i gaskromatografi (se kromatografi) til karakterisering af stationære væskefaser med hensyn til deres polaritet og selektivitet over for givne teststoffer.