gedigent metal
Et gedigent metal er et metal, som findes i naturen uden indhold af andre stoffer.
Et gedigent metal er et metal, som findes i naturen uden indhold af andre stoffer.
gedigent metal og i et stort antal sulfosalte, fx aikinit, cosalit, matildit og cuprostibit, i tellurider, fx tellurbismuthinit og i selenider. Dertil kommer et begrænset antal af forholdsvis sjældne bismuthmineraler med bl.a. ilt. Mange af disse, fx bismit, er dannet
gedigent metal indlejret i faste bjergarter eller i flodsand, som er forvitrede bjergarter. Fra flodsandet kan guld vaskes eller slæmmes ud, idet dets høje densitet gør det forholdsvis let at skylle de andre, meget lettere mineraler bort. På denne måde
gedigent sølv ofte sammen med sulfidmineraler og gangmineraler som kvarts og calcit, fx i Kongsberg i Norge, hvor der er fundet en enkelt sølvklump på 325 kg. Sølv findes som gedigent (frit) metal, som sulfider, sulfosalte og halogenider samt i
metal. Det har stor ledningsevne for elektricitet og varme. Densiteten er relativt høj, og kobber regnes derfor blandt tungmetallerne. Kobber findes som brugsmetal fra ca. 5000 f.v.t. og hører således til oldtidsmetallerne. Fra ca. 3000 f.v.t. anvendtes bronze, der er kobber tilsat kvalitetsforbedrende andre metaller (arsen, tin, bly). Kobber er
Palæolitikum (indtil ca. 9300 f.v.t.) Sandsynligvis var Danmark beboet af mennesker allerede i den sidste mellemistid for ca. 120.000 år siden og måske også i varmere perioder under sidste istid. De ældste bevarede fund af menneskelig bosættelse er dog sporene
(Trap Danmark)
infobox Sukkergården ligger på Frederiksgade 2-4 og Christiansgade 2-8 i Odense Kommune. Bygningen er fredet. Bygningshistorie Helt frem til midten af 1800-tallet dannede Odense Å den naturlige grænse for Odense by mod syd. På gamle kort ses
(Trap Danmark)
infobox Gammel Mønt 31 ligger på Gammel Mønt 31 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration. Bygningshistorie I krydset Gammel Mønt og Møntergade lå Sankt Clara Kloster (hvorfra Klareboderne har sit navn), der med visse afbrydelser