gemse
Gemse, se gemser.
Gemse, se gemser.
gemse (Rupicapra rupicapra) fra Alperne, Balkan, Kaukasus og Tyrkiet og pyrenæisk gemse (R. pyrenaica) fra Pyrenæerne, De Cantabriske Bjerge og Appenninerne. Gemsers udseende De kan nå en skulderhøjde på 70–80 cm, og voksne hanner kan veje 30–60 kg
Chamois, (fr. chamois 'gemse(skind)', i den tidligste form lat. camox), 1 (sb.) gemse; gemseskind af rødgul farve; vaskeskind; gemsefarve; rødgul farve. 2 (adj.) rødgul.
også kaldet gemseskæg, er ryghår af gemsen, som knyttet sammen i en lille dusk anvendes som pynt i jægerhatten især i Sydtyskland, Schweiz, Østrig og Norditalien, hvor gemsen lever naturligt. Gemsefjer laves undertiden af hår fra krondyr, elg eller vildsvin.
gemse, murmeldyr, ørne og en sårbar bjergflora. Også i Appenninerne er der etableret nationalparker, bl.a. i Abruzzerne, for at bevare bestande af gemse, bjørn, ulv, vildsvin samt ugler og rovfugle. Vegetation Den oprindelige vegetation i lavlandet, især i den sydlige
Gemse, alpestenbuk og alpemurmeldyr er typisk alpine pattedyr, og alpealliken er en af de mest karakteristiske fugle. Desuden findes mange arter insekter og små landdyr, der kun lever i Alperne; de er endemiske for området. Alperne er hjemsted for flere
dels af mængder af dyr; disse billeder er ca. 18.500 år gamle. De afbildede dyr er vildhest, stenbuk, gemse, urokse, kæmpehjort og løve. Der findes tillige sjældne afbildninger af havdyr som sæl, gejrfugl og fisk samt enestående afbildninger af havgopler.
gemser, geder og får, dels selve materialet, som overvejende består af keratin. Et horn består yderst af en hornskede og inderst af en benmasse, der kaldes stejlen. Imellem de to dele ligger en overhudsdannelse med slimlaget ud mod skeden og
gemse- eller gedeskind (chamois). Tilbage i skindet blev et amalgam af ca. 1/3 guld og 2/3 kviksølv. Bronzegenstanden rengjordes omhyggeligt ved skuring og bejdsning med vinsten, alun eller eddike. Derpå påførtes amalgamet vha. en messingbørste, og genstanden opvarmedes til ca
gemse og murmeldyr. Befolkning Østrig har en relativt homogen befolkning, og mere end 90% er tysksprogede. Næsten 80% er romerskkatolske. Set i centraleuropæisk sammenhæng er befolkningstætheden, 98 pr. km2, ikke særlig stor, hvilket hænger sammen med de store bjergområder; 60% af