genealog
Genealog, (af gr., genea slægt + -log), dyrker af genealogi.
Genealog, (af gr., genea slægt + -log), dyrker af genealogi.
genealog; søn af politikeren Peter Hiort Lorenzen. Efter en tid som embedsmand i Sydslesvig overtog Hiort-Lorenzen i 1868 det dansksindede dagblad Dannevirke i Haderslev, men pga. konflikter med de preussiske myndigheder flyttede han i 1877 til København, hvor han
genealog. Fabritius blev i 1939 magister i historie og samme år bibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek. Han var 1951-1974 administrator ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 1958-1976 tillige ordenshistoriograf. Med disputatsen Danmarks Riges Adel. Dens Tilgang og Afgang
Christopher Giessing, 1723-1791, dansk genealog, kantor i Roskilde. Med Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, 1-3 (1779-86), som indeholder 104 oversigter over jubilerende præsters slægter, blev Giessing en foregangsmand i dansk borgerlig genealogi.
genealoger, etatsråd H.R. Hiort-Lorenzen og arkivar Anders Thiset. Siden 1901 har adelens egne foreninger stået bag udgivelsen. Fortegnelsen udkom indtil 1969 årligt, 1969-76 hvert andet år og siden 1976 hvert tredje. I årgang 1991-93 (fra 1994) er
genealog. Ved siden af sit virke ved postvæsenet skabte Elgenstierna sig en position som genealogisk forfatter og udgiver. I 1912-43 redigerede han Svenska Släktkalenderns første 13 bind med over 1300 borgerlige slægter og 1938-48 Sveriges ridderskaps och adels
fysiker A.W. Hauch og generalpostdirektør Frederik Hauch (1754-1839), som var far til digteren Carsten Hauch, hvis søn var forstinspektør Ludvig Alfred Hauch. Til den borgerlige linje hører politikeren H. Hauch og linjen Hauch-Fausbøll med genealogen Theodor Hauch-Fausbøll.
genealog Tycho de Hofman, den historiske samler, amtmand Hans de Hofman og amtmand Niels de Hofman (1717-85). Denne oprettede stamhuset Hofmansgave til søsterens dattersøn, botaniker Niels Bang (1776-1855), som antog navnet Hofman og Hofman-Bang for sin efterslægt
genealoger på at skabe en sammenhæng mellem en gruppering af flere i hinanden indgiftede slægter. Slægtens fremtrædende position fremgår allerede af Kong Valdemars Jordebog fra 1231. På det verdslige område besatte slægten betydelige rigsembedsmandsstillinger som kansler, kammermester, drost og gældker
genealog. Ud over i militæret, som gav ham kaptajnstitlen, virkede Lengnick bl.a. i Overformynderiet, hvor hans genealogiske sans blev vakt. Ved udstrakt brevveksling samlede han sit materiale, som 1841-59 blev udmøntet i de mere end 500 stamtavler i samlingerne