generalitet – krigsorgan
Generalitet, historisk krigskollegium; alle en hærs generaler; sammenlign med admiralitet.
Generalitet, historisk krigskollegium; alle en hærs generaler; sammenlign med admiralitet.
Generalitet betyder almindelighed; det almindelige.
Generaliter, (lat., af generalis almindelig), i almindelighed.
Generalitets- og Kommissariatskollegiet, hærens øverste forvaltningsmyndighed i Danmark 1767-1808 svarende til det senere Krigsministerium forenet med Generalkommandoen. Kollegiet overtog sit forretningsområde fra det i 1763 oprettede Generaldirektorium, som var blevet sammensat af Krigskollegiet, der var hærens øverste personelforvaltende myndighed
generalitet frembringer samme klasse af formelle sprog, som genkendes af automater i deres fulde generalitet. Der er tale om den klasse af formelle sprog, som genkendes af såkaldte Turingmaskiner. Definitionen af automater kan udvides, så de i stedet for endelige
generalitet, fundamentalitet og kompleksitet. Fysikken er fx en meget generel og fundamental naturvidenskab, idet dens love formodes at være gyldige for alt stof og al energi i Universet; til gengæld har dens basale objekter en ringe grad af kompleksitet. Modsætningsvis
generalitet; én og samme maskine kan bruges til at løse så forskellige opgaver som at udarbejde et lønregnskab, designe en atomreaktor eller finde den optimale foderblanding til køer. En computer er i en vis forstand ufærdig, når den købes, men
ligge på en ret linje. For sætningens gyldighed i fuld generalitet måtte Desargues indføre uendeligt fjerne punkter ("skæringspunkter" mellem parallelle linjer) og uendeligt fjerne linjer ("skæringslinjer" mellem parallelle planer). Derved skabte han en af de fundamentale idéer i projektiv geometri.
Krigskollegiet, kollegium, oprettet i 1660 og indtil 1679 hærens øverste kommandoudøvende organ. I 1679 blev forvaltningen af hærens personel overtaget af Krigskancelliet, uden at Krigskollegiet formelt blev ophævet, men dets reelle virksomhed standsede. Se også Generalitets- og Kommissariatskollegiet.
generalitet. Øverst i hierarkiet findes et topbegreb, der dækker alting, lige derunder findes meget generelle begreber (fx levende og ikke-levende), derefter følger tiltagende specialiseringer (fx dyr og mennesker, mand og kvinde, minister og embedsmand) og nederst de mest specialiserede