generatorgas
Generatorgas, se gengas.
Generatorgas, se gengas.
generatorgas, "gengas") ud fra fast brændsel ved gennemblæsning af dette med luft, vanddamp eller en blanding af disse. Gassen kan bruges som brændsel eller, efter passende regulering af dens sammensætning, som råvare i kemiske processer (syntesegas). De vigtigste kemiske reaktioner
generatorgas (se gasgenerator). Kullene afgiver vanddamp, gas og tjære. Tilbage i retorten bliver koks, som består af kulstof og kullenes askebestanddele. Den rå gas indeholder et meget stort antal forskellige kemiske forbindelser, hvoraf de fleste er uønskede som bestanddele af
Gengas, generatorgas, gas, som fremstilles ud fra fast brændsel ved gennemblæsning med luft, vanddamp eller en blanding af disse. Se gasgenerator.
generatorgas, som dannes ved forgasning af fast brændsel med en blanding af vanddamp og luft. Forgasningen med luft udvikler varme, mens forgasningen med vanddamp forbruger varme. Når først generatoren med ekstra lufttilførsel er "blæst op" til driftstemperaturen, ca. 900 °C
generatorgas. Martin benyttede princippet i Siemens' flammeovn til fremstilling af støbestål i 1865. I begyndelsen omsmeltedes skrot med mindre tilsætninger af råjern, men allerede i 1868 indførtes på det britiske Siemensværk friskning (omdannelse) af råjern med jernmalm. I 1900-t.s
for opfindelsen i 1941 af Källegeneratoren, et gengasaggregat (generatorgas) til personbiler, som fik stor betydning under 2. Verdenskrig. I 1921 grundlagde han firmaet Källe-regulatorer i Säffle, et finmekanisk værksted, som fremstillede regulatorer og kontrolinstrumenter til specielt papir- og celluloseindustrien.
(Dansk Biografisk Leksikon)
generatorgas til eksplosionsmotorer og pegede heri ikke blot på muligheden af og fordelen ved anvendelsen af mager gas i forbrændingsmotorer hvad der senere har vist sig at være af overordentlig stor betydning for jernværkerne hvor højovnsgassen benyttes til motorer på