genganger
Genganger, person, som ifølge folketroen går igen efter døden, se spøgeri.
Genganger, person, som ifølge folketroen går igen efter døden, se spøgeri.
(Nordisk Mytologi)
Genganger, dødning, ('draugr'), person, der går igen efter døden, et spøgelse. Folketroen på (og frygten for) gengangere har tilsyneladende været udbredt og kan spores i flere sagaer. I Gretters Saga kæmper Gretter mod gengangeruhyret Glam. Glam skildres i levende live
(Symbolleksikon)
Genganger, emnet behandles i artiklerne nedenfor. Se også død og spøgelse.
genganger, fordi han med sin musik har "forrådt det hellige til de uhellige". Musikken som åbenbaring og forbandelse er ligeledes temaet i Kreisleriana om den geniale kapelmester Johannes Kreisler. Begge fortællinger indgik i novellecyklusen Fantasiestücke in Callots Manier (1814-15), hvis
foregår i Prags ghetto. Fra gamle jødiske sagn tog han forestillingen om den uhyggelige genganger golem, en lerfigur, som en lærd rabbi engang indblæste livets ånde i. Romanen blander realisme med det okkulte og skildrer overgangstilstandene mellem drøm og virkelighed.
genganger i flere af foldebøgerne er herskeren 8 Hjort Jaguarklo fra Tilantongo, som herskede 1063-1115. Der fortælles bl.a. om hans militære erobringer, hans ægteskaber og hans rejse til Cholula. Mixtekerne er i dag en af de talrigeste indianske befolkninger
genganger af dæmonisk art. I kunstnerisk sammenhæng er skyggemotivet udfoldet i dybsindige spaltningshistorier som Adalbert von Chamissos Peter Schlemihls wundersame Geschichte (1814), H.C. Andersens Skyggen (1847), Villy Sørensens "Duo" (Ufarlige historier, 1955) og Svend Åge Madsens Finder sted (1998). I
genganger, den uspiselige galderørhat (Tylopilus felleus), der er mest almindelig. Den er ikke giftig, men smagen er meget bitter, og et eksemplar af galderørhat ødelægger en stor portion spiselig rørhat. Galderørhat kendes på, at rørmundingerne er lidt lyserøde hos den
genganger, der forlader sin grav efter mørkets frembrud, til tider i skikkelse af en flagermus, og angriber mennesker ved at bide dem med sine hugtænder; ofrene bliver derpå selv vampyrer. Ifølge folketroen mentes kroppen i graven at kunne opretholde en
er en gruppe af flagermus. Læs mere i Den Store Danske Vedrørende vampyr i betydningen blodsugende genganger, se vampyr.