gensplejsning
Gensplejsning, sammensplejsning af forskellige gener (rekombinant DNA-arbejde), se genteknologi.
Gensplejsning, sammensplejsning af forskellige gener (rekombinant DNA-arbejde), se genteknologi.
Gensplejsning Begrebet bioteknologi er kommet til at omfatte alle de produkter, som produceres med genteknologiske og beslægtede metoder. Denne udvikling startede i 1973, da det lykkedes de amerikanske forskere Herbert Wayne Boyer (f. 1936) og Stanley Cohen (f. 1935) at
gensplejsning, metoder til at aflæse rækkefølgen (sekvensen) af nukleotider i DNA-molekylet (DNA-sekventering), metoder til at fremstille syntetisk DNA samt den såkaldte polymerasekædereaktion (PCR, Polymerase Chain Reaction), der gør det muligt at mangfoldiggøre DNA-molekyler i reagensglasset. Gensplejsning Gensplejsning
gensplejsning (se genteknologi). Siden gensplejsning blev introduceret, har mikrobiologien udviklet sig stærkt, fx er den klassiske systematiske opdeling af bakterierne ændret radikalt med opdagelsen af gruppen Archaea. Foreløbig bruges gensplejsning mest til at lave stoffer, som det hidtil har været
gensplejsning benytter i vid udstrækning lysogeniserende bakteriofager til overførsel af arveanlæg. Bakterieceller har som forsvar mod bakteriofager udviklet en række enzymer, der kan nedbryde fremmed DNA. Dette omfatter de såkaldte restriktionsenzymer og Crisper Cas systemet. Disse enzymer har været brugt
gensplejsning. Han brugte enzymer isoleret fra bakterier til at sammenkoble DNA-stykker. I årene 1952-1953 arbejdede han på Københavns Universitets cytofysiologiske institut hos dr. H. Kalckar. Læs mere i Den Store Danske gensplejsning Eksterne links Nobelprisen i kemi 1980
gensplejsning (se genteknologi), yderligere forøget mulighederne for at forædle og forbedre dyrkede planter. I Danmark drives planteforædling overvejende i privat regi. Forædlingens formål Et overordnet mål for al planteforædling er at forøge udbyttet af de dyrkede afgrøder. Udbyttestigningen på verdensplan
Gensplejsning Indbygning af nye gener i vore produktionsdyrs arvemasse ved hjælp af gensplejsningsteknik rummer truende etiske perspektiver. At øge mælkeproduktionen fra kvæg på denne måde eller kødmassen, dvs. muskelmassen, hos kødkvæg bringer os til endelig at fratage produktionsdyrene deres artspræg
gensplejsning og miljø, PCR (opformering af DNA-afsnit), biosensorer, nanoteknologi og klimaændringer. Temaerne beskrives ofte mere dybtgående i spørgsmål-svar-form på bladets hjemmeside. Eksempelvis suppleres bladets artikel om partikelfysik med internetsidens talrige spørgsmål og svar; der er 500 spørgsmål
gensplejsning, indgivet af Herbert Boyer og Stanley Cohen i 1974, er siden blevet fulgt op af utallige andre. Det er i dag muligt at patentere biologisk materiale såsom gensplejsede organismer, herunder også dyr og planter. Se også genteknologi og genterapi