georgine
Georgine, se Dahlia.
Georgine, se Dahlia.
Georgina Burdett-Coutts var en britisk baronesse. Burdett-Coutts arvede i 1837 en af de største formuer i Storbritannien, hvoraf hun brugte størstedelen til filantropisk kirkeligt arbejde inden for imperiet, dog især i London. Hun bidrog afgørende til, at filantropisk
georgine, slægt af kurvblomster med ca. 40 arter i Mexico. To af disse, den ene med gule og røde kurve, den anden med rødviolette, er gennem århundreder blevet krydset og videreforædlet, hvorved der er fremkommet tusindvis af haveformer. Georginen blev
georginer (1919, Statens Museum for Kunst). I årene 1916-1926 boede Emil Nolde på Keldspold (Utenwarf) i Tøndermarsken og derefter i Seebüll, få kilometer syd for landegrænsen. I Seebüll opførte han og Ada en funktionalistisk villa med atelier og anlagde
Ammerod, opsvulmet, tilspidset rod, der sørger for opsugning af vand og næring og tjener som ammeorgan, forekommer fx hos georginer. Dens store indhold af næring udnyttes ved plantens spiring om foråret.
georginer, rødbeder og majroer desuden har en lang smal del, der optager vand. Sidstnævnte rodknold betegnes også ammerod. Stængelknolde er oftest underjordiske; det gælder fx de korte, næsten kuglerunde knolde hos krokus og gladiolus samt de mere langstrakte knolde, der
georginer. Luftrødder kan optage luftens fugtighed hos bl.a. orkidéer; hos luftrødder er cellerne under epidermis undertiden udstyret med grønkorn, så rødderne også kan foretage fotosyntese. Klatrerødder hos vedbend udskiller en kitagtig, klæbende substans fra overhudscellerne, som kan fastholde planten til
georgine, medtages dog normalt ikke i gruppen af stauder. Stauder kan være stavnsbundne, dvs. at de bliver på samme plads, om end de vokser i omfang, fx julerose, eller vandrende, dvs. at de vha. overjordiske udløbere, fx jordbær, eller underjordiske
optræde som skadedyr i fx klematis, georginer og salat, hvor de æder af bladene og efterlader ekskrementer inde i hovederne. På æbletræer kan de optræde som nyttedyr ved at æde insektæg og bladlus. Læs mere i Den Store Danske insekter
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
Hjemstavnsforfatteren Karna Birk Grønbech tillod sig den frihed at behandle også sit eget liv fiktivt. Meget få af de oplysninger, hun fremkom med i interviews, og som kan læses i litterære opslagsværker fra hendes levetid, lader sig verificere, og den