gestalte
Gestalte, (af ty. (sich) gestalten, af Gestalt), forme.
Gestalte, (af ty. (sich) gestalten, af Gestalt), forme.
Gestalt, (af ty. Gestalt, af stellen stille, sætte), inden for psykologi helhed, som påvirker hver detalje i helheden.
Gestaltlovene er de lovmæssigheder, som gestaltpsykologien mente var gældende for menneskets umiddelbare opfattelse (perception) af fænomener i omverdenen. Gestaltlovene er love om henholdsvis prægnans, ensartethed, nærhed og regelmæssighed. Den første siger, at de dele af omverdenen, der udgør de enkleste
gestalten) som væsentligere end elementerne. Gestaltpsykologiens teori blev koncentreret i sætningen: "En gestalt er en helhed, som er andet og mere end summen af sine elementer". Dette andet og mere er organisationen af elementerne. Tolman overførte denne helhedsopfattelse til sin
Gestalt Institute i New York og blev i 1966 knyttet til The Esalen Institute i Californien. Perls var uddannet psykoanalytiker, men mest kendt som udvikler af gestaltterapi, en humanistisk-eksistentiel orienteret, terapeutisk retning, hvis grundlag han beskrev i fx Gestalt
Gestalt Psychology, 1935). Hovedprincippet er, at helheden er mere end summen af delene. Fx er en melodi mere end summen af de enkelte toner. Endvidere er figur-grund-fænomenet meget centralt. Hertil kommer en række gestaltlove, der uddyber dette. Gestaltpsykologien
Gestalt Therapy (1950). Gestaltterapi er udviklet i delvis opposition til psykoanalysen og opfatter sig som baseret på eksistentialisme, især Martin Bubers "jeg-du-teori". Forbindelsen til perceptionspsykologiens gestaltpsykologiske teorier er begrænset til tankegangen om, at figur og grund i en
gestaltlove, dvs. inddeling af indtrykket i separate perceptuelle enheder (gestalter) svarende til forskellige objekter. De perceptuelle enheder, der dannes, kan sammenlignes (matches) med repræsentationer lagret i en visuel korttidshukommelse (forestillingsbilleder) eller med visuelle repræsentationer i langtidshukommelsen (hukommelsesbilleder). Perceptuelle kategoriseringer er
Gestalten im stationären Zustand (1920), hvor princippet om "isomorfi" indførtes, dvs. strukturel overensstemmelse mellem hjernecentre og oplevelser, samt Gestalt Psychology (1947), som bl.a. indeholder en diskussion af klassiske psykologiske teorier og en redegørelse for begrebet indsigt. Læs mere i Den
gestalte naturalistisk. I Ett drömspel (1902, på dansk i 1916) flyder digt, drøm og virkelighed sammen i et panorama over livet som lidelse. Det lyriske drama bindes ikke sammen af nogen intrige; snarere gentager og varierer scenerne et tema: "Det