gevær
Gevær, større håndskydevåben med en længde på 100 cm eller mere. Geværet er en del af soldatens aktive udrustning og har en effektiv rækkevidde på 300-400 m. Med de fleste moderne geværer kan ilden afgives som enkeltskud eller automatisk
Gevær, større håndskydevåben med en længde på 100 cm eller mere. Geværet er en del af soldatens aktive udrustning og har en effektiv rækkevidde på 300-400 m. Med de fleste moderne geværer kan ilden afgives som enkeltskud eller automatisk
gevær. De vigtigste håndskydevåben er stadig pistol, maskinpistol og gevær, men den teknologiske udvikling har medført, at visse lette panserværnsvåben og granatkastere nu også må henregnes til kategorien. Pistolen, herunder revolveren, der er en pistol med roterende magasin, har reelt
gevær, verdens mest udbredte gevær, udviklet af russeren Mikhail Kalasjnikov (1919-2013). Grundversionen, AK-47, blev indført i den sovjetiske hær i 1947 og senere udbredt i hele den kommunistiske verden og leveret til en række guerillabevægelser. Det samlede antal
Winchester-gevær, (efter fabrikanten Oliver Fisher Winchester, 1810-80), amerikansk repetérgevær, der virker efter løftestangsprincippet. Den første model blev konstrueret 1866, deraf navnet Model 1866. Model 1873 opnåede stor berømmelse som nybyggernes våben.
Løb er en oprindelig betegnelse for geværpibens gennemboring (dens inderside), men nu almindeligt brugt om selve piben. Haglgeværets løb er glat indvendigt, mens riffelløbets indvendige side er forsynet med riffelgange.
gevær, så dette kan anvendes som stikvåben i nærkamp. Bajonettens værdi i kamp er reduceret i takt med geværets videreudvikling. Siden 2. Verdenskrig har man lagt større og større vægt på at kunne anvende bajonetten alsidigt som kniv. Bajonetten var
Bren-gun, (eng., bren af Brno i Tjekkiet (hvor geværet opr. blev lavet) + Enfield i England + gun gevær), et let maskingevær.
gevær med rifling, dvs. spiralformede udfræsninger i geværløbet. Under affyring tvinger riflingen projektilet i hurtig rotation omkring længdeaksen, hvilket giver det forøget stabilitet i hele skudbanen og reducerer ydre påvirkninger; herved opnås større præcision og rækkevidde end med et glatløbet
Tændnålsgevær, gevær opfundet 1827 af den tyske våbentekniker Johann Nikolaus von Dreyse (1787-1867). Geværet har navn efter en nål i dets lukkemekanisme. Ved påvirkning af aftrækkeren trænger nålen ind i patronens tændsats og udløser skuddet. Se håndskydevåben.
geværer og mindre kanoner er projektilet, drivladningerne og tændmidlet oftest samlet i en patron, modsat delt ammunition, der normalt anvendes ved større kanoner. Ønskes detonation af projektilet (i så fald benævnt granaten), indbefatter ammunition tillige et brandrør. Se også jagtammunition